Funklende RR Lyrae i kuglehoben M3

Metoder og fotometri
Besvar
KimLang
Reactions:
Indlæg: 42
Tilmeldt: 11 dec 2017, 17:57

Funklende RR Lyrae i kuglehoben M3

Indlæg af KimLang » 25 nov 2018, 12:10

Hej Astronet.

I foråret lavede jeg nogle tidsserier på M3 for at se hvor mange af kuglehobens RR Lyrae stjerner jeg kunne finde.
Natten mellem 19. og 20. april 2018 optog jeg i Johnson B, V og R-filter fra kl. 22:22 til 04:04 CEST.
RR Lyrae stjerner har størst amplitude i det blå og jeg har efterfølgende lavet en animation af 49x60s i B1x1. For lettere at kunne se de funklende stjerner har jeg til denne animation kun brugt ca. hvert 3 billede, 15 billeder i alt. Blev positivt overrasket over at finde - foreløbigt - 85 RR Lyrae stjerner!
I M3 er middel magnituden i V, 15,5.

Billede



- Hvor mange kan du finde?
Hobens RR Lyrae stjerner er særdeles velstuderet og man kan finde mange artikler på nettet. Ved et tilfælde fandt jeg i et gammelt nummer af Sky & Telescope (februar 1998)
en nyhed om at en af disse stjerner engang i løbet af 1960'erne havde skiftet pulsationsmode fra grundtone til første overtone.

Jeg tænker det kunne være et godt projekt til de lyse nætter at lave lyskurver for så mange af dem som muligt.
Det er jo nemt at lade teleskopet tage billeder en hel nat, og efterfølgende vil det nok tage ret lang tid at få lavet alle lyskurverne og få hver enkelt stjerne identificeret i forhold til dem der er kendt og beskrevet i litteraturen.
Har opdaget at PlateSolve i AA7 og Moravians SIPS har rigtig svært ved at solve på kuglehobe! Det er der jeg sidder fast lige nu!
Jeg vil ikke begynde at lave lyskurver før jeg er 100 % sikker på at jeg kan identificere dem korrekt i forhold til tabeller i litteraturen. Har I nogle gode ideer?
Med venlig hilsen Kim Lang, Klokkerholm observatoriet.
14" F/4,5 Newton carbon fiber OTA med 3" Feather Touch Focuser, 3" Wynne-Riccardi correktor, Moravian G2-3200 og EFW-2S-12 på Mesu-200 montering og Siderial Techonogy Servo II controller ... og en forbløffende mængde andre astro-dimser!
Brugeravatar
nightsky
Reactions:
Indlæg: 452
Tilmeldt: 08 dec 2017, 17:54
Geografisk sted: Danmark

Re: Funklende RR Lyrae i kuglehoben M3

Indlæg af nightsky » 25 nov 2018, 13:01

Spændende Kim

Hvad er det for en god ide du efterlyser? Metode til automatisk at krydsref mellem din optagelse og en liste?

Her kan data f.eks. hentes, til at bygge sit eget katalog
http://www.astro.utoronto.ca/~cclement/cat/listngc.html
\Lars
Mogens_Bildsoe
Reactions:
Indlæg: 2
Tilmeldt: 21 maj 2018, 20:43

Re: Funklende RR Lyrae i kuglehoben M3

Indlæg af Mogens_Bildsoe » 25 nov 2018, 13:33

Hej Kim, rigtig imponerende og spændende (lagde selv en lignende gif på det gamle astro forum for år tilbage: her dog kun detektion af 4-5 variable). Også CCDSoft har svært ved at platesolve kuglehobe, og jeg har derfor ofte forsøgt først at klippe de inderste pixels (r=ca. 1.5 ’) bort, for så et platesolve på resten- det fungerer som oftest fint -- og det er da bedre end ingenting?
Brugeravatar
Rudi
Reactions:
Indlæg: 1707
Tilmeldt: 26 nov 2017, 21:43
Geografisk sted: Sydfyn
Kontakt:

Re: Funklende RR Lyrae i kuglehoben M3

Indlæg af Rudi » 25 nov 2018, 15:17

Det ser godt ud Kim👍

Jeg skal lige hjem til PC’en og se nærmere.

Meget inspirerende.
/Rudi

Billede
KimLang
Reactions:
Indlæg: 42
Tilmeldt: 11 dec 2017, 17:57

Re: Funklende RR Lyrae i kuglehoben M3

Indlæg af KimLang » 25 nov 2018, 19:28

Mogens_Bildsoe skrev:
25 nov 2018, 13:33
... lagde selv en lignende gif på det gamle astro forum for år tilbage: her dog kun detektion af 4-5 variable...
Hej Mogens
Tak, tak. Ja, jeg kan godt huske den. Feltet var heller ikke så stor så man kunne ikke rigtig se hvor mange variable der er. Jeg tænkte at det kunne da være sjovt at se mange af dem i et større felt. Det er så gjort!
Jeg har serier i B, V og R, både 10s og 60s så en dag kommer der nok et farvebillede af animationen - håber jeg.
Med venlig hilsen Kim Lang, Klokkerholm observatoriet.
14" F/4,5 Newton carbon fiber OTA med 3" Feather Touch Focuser, 3" Wynne-Riccardi correktor, Moravian G2-3200 og EFW-2S-12 på Mesu-200 montering og Siderial Techonogy Servo II controller ... og en forbløffende mængde andre astro-dimser!
KimLang
Reactions:
Indlæg: 42
Tilmeldt: 11 dec 2017, 17:57

Re: Funklende RR Lyrae i kuglehoben M3

Indlæg af KimLang » 25 nov 2018, 19:47

@Zielke: Et forslag som Mogens' med at maskere centeret for at lette platesolve. Med så mange variable, er det nødvendigt med koordinater for at kunne identificere dem alle korrekt. Det er min første udfordring. Det andet har været at finde koordinater og identifikation på de mange RR Lyrae stjerner. Du henviser til C. Clement, og det var netop hende som i 1998 skrev om "V79" der havde skiftet til pulsering i første overtone. Linket er fint da RA og DE i J2000 koordinater er givet for næsten 300 RR Lyrae stjerner og i plain ASCII. Så mangler jeg kun at få platesolve til at virke.

Jeg tror på at de samme data findes på Simbad og Aladin men jeg har altså svært ved at finde ud af at bruge de to sites.
Samme problemstilling ang. Simbad og Aladin, gælder for mit projekt om Cepheider i M31. Jeg vil rigtig gerne måle på perioderne på de Cepheider som Hubble brugte til hans afstandsbestemmelse i 1925. Jeg har hans artikel, men i tabellerne er Cepheidernes position angivet i forhold til galaksens kerne! Ikke videre nyttigt i dag.
Jeg har fundet andre artikler på f.eks. astro-ph og andre hvor der er forskellige tabeller. Men så mangler jeg et stykke software der "kan sakse" data ud af en pdf og skrive dem til en ascii-fil og efterfølgende import i Excel.
Det er nogle af de udfordringer som jeg har i tankerne, da jeg efterlyste gode ideer.
Med venlig hilsen Kim Lang, Klokkerholm observatoriet.
14" F/4,5 Newton carbon fiber OTA med 3" Feather Touch Focuser, 3" Wynne-Riccardi correktor, Moravian G2-3200 og EFW-2S-12 på Mesu-200 montering og Siderial Techonogy Servo II controller ... og en forbløffende mængde andre astro-dimser!
Mogens_Bildsoe
Reactions:
Indlæg: 2
Tilmeldt: 21 maj 2018, 20:43

Re: Funklende RR Lyrae i kuglehoben M3

Indlæg af Mogens_Bildsoe » 25 nov 2018, 20:08

Hvis du har serier i blot 2 bånd kan du jo lave et HR diagram og markere de mest markante variables beliggenhed i diagrammet (f.eks. ved ”instability” striben)? Og måske herigennem få bekræftet antagelsen af variabel type?
En fed øvelse, som man kan få laang tid til at gå med :o !

MVH Mogens B
Astrojensen
Reactions:
Indlæg: 287
Tilmeldt: 03 dec 2017, 21:05

Re: Funklende RR Lyrae i kuglehoben M3

Indlæg af Astrojensen » 25 nov 2018, 20:22

KimLang skrev:
25 nov 2018, 19:47
Jeg vil rigtig gerne måle på perioderne på de Cepheider som Hubble brugte til hans afstandsbestemmelse i 1925. Jeg har hans artikel, men i tabellerne er Cepheidernes position angivet i forhold til galaksens kerne! Ikke videre nyttigt i dag.
Det burde da være til at finde ud af. Kender du positionen, Hubble brugte for kernen (sikkert epoke 1900.0), så kan positionerne jo nemt omregnes til dagens epoke. Der findes jo formler for den slags.


Thomas, Bornholm
KimLang
Reactions:
Indlæg: 42
Tilmeldt: 11 dec 2017, 17:57

Re: Funklende RR Lyrae i kuglehoben M3

Indlæg af KimLang » 25 nov 2018, 20:48

Hej.
@Mogens: Ja, det kunne være en god fortsættelse. Har dog ikke bestemt de fotometriske transformationsfaktorer så jeg kan omregne til standard magnituderne.
@Thomas: Yep, formlerne har jeg og ..."nemt nok" ... joe, men så kommer det til at tage det meste af en søndag. Ville egentlig gerne slippe lidt lettere om ved (er lidt doven)
Med venlig hilsen Kim Lang, Klokkerholm observatoriet.
14" F/4,5 Newton carbon fiber OTA med 3" Feather Touch Focuser, 3" Wynne-Riccardi correktor, Moravian G2-3200 og EFW-2S-12 på Mesu-200 montering og Siderial Techonogy Servo II controller ... og en forbløffende mængde andre astro-dimser!
Brugeravatar
Mogens Zachariasen
Reactions:
Indlæg: 130
Tilmeldt: 27 nov 2017, 14:08

Re: Funklende RR Lyrae i kuglehoben M3

Indlæg af Mogens Zachariasen » 26 nov 2018, 17:32

Vildt fascinerende med så mange variable stjerner i samme felt, over så kort tid.

Prøvede at se nærmere på de to eneste optagelser af M3 jeg har - fra 2007.
De er tættere på centrum og taget med 21 dages mellemrum.

Der er flere variabler stjerner, men ved ikke hvilken slags eller klasse det er.

Har lavet en animation af de to billeder og lagt den i galleriet. Vil ikke bryde tråden ved at lægge den ind her.
Kan ses her: https://www.astronet.dk/forum/app.php/gallery/image/41/source

Og lidt om RR Lyrae stjerner fra Wiki: https://en.wikipedia.org/wiki/RR_Lyrae

Spændende.
Senest rettet af Mogens Zachariasen 26 nov 2018, 21:13, rettet i alt 1 gang.
Mvh
Mogens
KimLang
Reactions:
Indlæg: 42
Tilmeldt: 11 dec 2017, 17:57

Re: Funklende RR Lyrae i kuglehoben M3

Indlæg af KimLang » 26 nov 2018, 20:45

Hej Mogens.
Ja, man kan lettere se enkeltstjerner i kernen i din animation. Min er spejlet vandret sammenlignet med din.
Langt hovedparten af de variable er RR Lyrae stjerner. På Clements liste er 8-10 variable af typen SX Phoenicis.
Med venlig hilsen Kim Lang, Klokkerholm observatoriet.
14" F/4,5 Newton carbon fiber OTA med 3" Feather Touch Focuser, 3" Wynne-Riccardi correktor, Moravian G2-3200 og EFW-2S-12 på Mesu-200 montering og Siderial Techonogy Servo II controller ... og en forbløffende mængde andre astro-dimser!
Brugeravatar
Mogens Zachariasen
Reactions:
Indlæg: 130
Tilmeldt: 27 nov 2017, 14:08

Re: Funklende RR Lyrae i kuglehoben M3

Indlæg af Mogens Zachariasen » 26 nov 2018, 21:13

Hej Kim,

Prøvede at hente din gifanimation for at se om jeg kunne opløse centrum med en DDP proces, men den var desværre brændt ud.

Hvis ikke centrum er brændt ud på råfilerne er der måske flere detaljer / stjerner at se.
Mvh
Mogens
KimLang
Reactions:
Indlæg: 42
Tilmeldt: 11 dec 2017, 17:57

Re: Funklende RR Lyrae i kuglehoben M3

Indlæg af KimLang » 26 nov 2018, 23:40

Hej Mogens.
Ja, når gif-animationen genereres reduceret bit-dybden. Jeg ofrede centrum for at få resten af hobens stjerner gjort lidt klarere.
Originalerne har større dybde. Når jeg har fundet en identifikationsmetode til de variables identitet så har jeg også optaget B, V og R med 25s eksponeringstid i stedet for 60s. Så burde jeg også kunne fange nogen af de variable nærmere kernen.
Med venlig hilsen Kim Lang, Klokkerholm observatoriet.
14" F/4,5 Newton carbon fiber OTA med 3" Feather Touch Focuser, 3" Wynne-Riccardi correktor, Moravian G2-3200 og EFW-2S-12 på Mesu-200 montering og Siderial Techonogy Servo II controller ... og en forbløffende mængde andre astro-dimser!
Brugeravatar
nightsky
Reactions:
Indlæg: 452
Tilmeldt: 08 dec 2017, 17:54
Geografisk sted: Danmark

Re: Funklende RR Lyrae i kuglehoben M3

Indlæg af nightsky » 26 nov 2018, 23:49

Hej Kim

Du kender det sikkert...

Image Substraction Method dukker op når man søger på bedste metode til fotometri i stjernetætte områder. Er vist umuligt at omregne fra relative magnituder, men det gør vel egentlig ikke noget hvis du vil bestemme perioder, eller?

For M3s vedkommende.
5 frames med den bedste seeing laves til reference optagelse
Alle optagelser registreres præcist mod denne reference
Så laver de noget "third-order convolution kernel" på alle optagelser også reference optagelsen
Hver optagelser fratrækkes nu reference optagelsen
For hver eneste pixel laves der nu en tidsserie på restflux
Lidt usikker her. Man laver nu en fits af alle pixels per tid. Eneste stejener der nu skulle komme frem er variale. Denne nye fits kan man så lave fotometri på.

I processen inden tidsserien, fjerner man fejl.


Bedste forklaring jeg har på ISM i IRAF er denne
335-3-621.zip
(372.14 KiB) Downloadet 2 gange
Søg evt. på ISM Image Substraction Method - Alards & Lupton 1998, Alard 2000

Her er noget med at konvertere til magniuter
[ur]http://adsbit.harvard.edu/cgi-bin/nph-i ... etype=.pdf[/url]
\Lars
KimLang
Reactions:
Indlæg: 42
Tilmeldt: 11 dec 2017, 17:57

Re: Funklende RR Lyrae i kuglehoben M3

Indlæg af KimLang » 27 nov 2018, 00:21

Hej Lars.
Lyder som en god ide til at få fundet og identificeret flest mulige variable.

...nå, nu er "autopiloten" aka SGPro indstillet til at følge M31 Cepheide felt til kl. 02:45, og jeg snupper nogle timer under dynen.
Skrives...
Med venlig hilsen Kim Lang, Klokkerholm observatoriet.
14" F/4,5 Newton carbon fiber OTA med 3" Feather Touch Focuser, 3" Wynne-Riccardi correktor, Moravian G2-3200 og EFW-2S-12 på Mesu-200 montering og Siderial Techonogy Servo II controller ... og en forbløffende mængde andre astro-dimser!
Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 2 gæster