Katteøje Tågen - NGC 6543 fra 4/5-18

Vis dine astro fotos frem
Brugeravatar
morten
Reactions:
Indlæg: 63
Tilmeldt: 24 apr 2018, 09:39
Geografisk sted: NORDSJÆLLAND

Re: Katteøje Tågen - NGC 6543 fra 4/5-18

Indlæg af morten » 12 maj 2018, 16:13

Hej igen

De to ressourcer jeg har brugt er websiden telescope.net, som lars malmgren også har henvist til. Min basisviden om optik stammer hovedsageligt fra mit virke som øjenlæge. Min astrointeresse har helt klart udviddet min horisont, og skærpet interessen med hensyn til optik.
Jeg har haft stor fornøjelse af at læse bogen her. Den har et afsnit om design af en paracorr lignende korrektor og om en newton astrograf med en wynne corrector. Herudover er den meget interessant, også historisk læsning.
http://www.willbell.com/tm/TelescopesEy ... raphs.html
En anden ressource, jeg har haft glæde af er den vidunderligt nørdede:
http://www.willbell.com/tm/PortableNewt ... scopes.htm

Der er formler på nettet for lysfald etc. Med almindelig høkerregning kommer man dog (næsten lige så) langt ved at følge lyskeglen og se hvor meget plads der er omkring keglen når den passerer diverse begrænsninger på sin vej. Disse begrænsninger er typisk sekundæren og åbningen til korrektoren. Det er denne plads der svarer til hvor stort et udlyst felt man får. Lyskeglen svarer til det centrale punkt på chippen. Er lyskeglen f.eks. 80 mm når den passerer en 85mm sekundær, så er der plads til at et felt på ca 5mm omkring chippens centrum kan udlyses 100%, hvis der ikke er andre begrænsninger. Dette er ikke helt korrekt men virker i praksis nogenlunde. I PortableNewton bogen følger en resssource med til newtonberegning, som nogenlunde svarer til den på nettet, heller ikke her er korrektoren dog medtaget. Nedenstående giver et bud på dette. Lige meget hvad man gør, så er størrelsen af det fuldt udlyste felt dog den hurtige Newtons akilleshæl, som kan afhjælpes noget med store sekundære og fokusere. Vil man fotografere med de helt store sensorer, så står man sig nok ved at se efter andre designs. Der er dog intet der slår newtons når det handler om apertur/pris, og f-forhold/pris. De er derfor gode fix for de to hyppigste sygdomme der rammer amatørastronomer. Aperturfeber (symptom: uendelige poster om guiding, aflange stjerner og spejlkøling, samt en tendens til meget beton i haven) og f/feber (symptomer: poster om tiltkorrektorer, fokus, kollimering og stjerner der bare ikke vil blive helt små - kombinationen refraktorer apertur og f/-feber er særlig giftig og kan føre til økonomiske og dermed ægteskabelige problemer)

Hvis f er f/ forholdet og brændvidden definerer lyskeglen fra et parabolsk spejl (f/ = FL/D, hvor FL er brændvidden og D er spejldiameteren.)
Når man så sætter en sekundær eller en korrektor ind i afstanden F' fra hovedspejlet så er lyskeglens diameter reduceret til (FL-F')/f.
Når man har en comakorrektor, så er keglen perfekt indtil man rammer korrektorens frontlinse, herefter kan man beregne en ny kegle fra frontlinsens diameter til fokuspunktet. Man skal bare kende korrektorens fysiske længde, dens bagfokus og det korrigerede fokusplans position i forhold til originalfokus (eller anden info om hvor korrektoren skal indsættes), dette fremgår af dokumentationen.
Har sendt en PM med info.
Brugeravatar
Jens_Jacobsen
Reactions:
Indlæg: 371
Tilmeldt: 10 dec 2017, 12:53
Geografisk sted: Egeskov

Re: Katteøje Tågen - NGC 6543 fra 4/5-18

Indlæg af Jens_Jacobsen » 12 maj 2018, 22:00

Hej Morten.

Du er mig en dyr mand :)
Nu røg der jo endnu en bog på indkøbslisten. Du er jo en guldgrube af god information og viden! Tak for det!

mvh
Jens
mvh
Jens
Brugeravatar
morten
Reactions:
Indlæg: 63
Tilmeldt: 24 apr 2018, 09:39
Geografisk sted: NORDSJÆLLAND

Re: Katteøje Tågen - NGC 6543 fra 4/5-18

Indlæg af morten » 13 maj 2018, 13:02

tak Jens
det er jo ikke godt når man påfører en jyde udgifter, det beklages.
Du kan låne de bøger af mig, hvis du ikke vil købe dem selv, jeg har skal dog næppe forbi lillebælt før efter sommerferien...

M
Brugeravatar
Jens_Jacobsen
Reactions:
Indlæg: 371
Tilmeldt: 10 dec 2017, 12:53
Geografisk sted: Egeskov

Re: Katteøje Tågen - NGC 6543 fra 4/5-18

Indlæg af Jens_Jacobsen » 13 maj 2018, 21:21

Hej Morten.

Det gør nu ikke noget. :)
Det er jo dejligt at man finder nye, gode spændende bøger. Så den skal skaffes, helt bestemt.

Det jeg blev mest overrasket over, var at det er jo så indlysende rigtigt at metoden til at designe en Newton med, altså med Newt, er forkert.
Når man ikke har mulighed for at indføje det korrektive element som en faktor, så vil ens antagelser om fuldt belyst feltstørrelse, højden af fokusplan over tubus med videre, jo blot være antagelser.
Og sikkert forkerte antagelser.

Træls.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på Torben og Flemming, som jeg er ved at slibe et spejl til.. De beregner jo på livet løs, men har ikke en Wynne med i ligningen..


mvh
Jens
mvh
Jens
Brugeravatar
Lars Malmgren
Reactions:
Indlæg: 244
Tilmeldt: 28 nov 2017, 10:41
Geografisk sted: Frederikssund, Danmark

Re: Katteøje Tågen - NGC 6543 fra 4/5-18

Indlæg af Lars Malmgren » 14 maj 2018, 13:25

Vil man have correctorens påvirkning med, så er man nok desværre nødt til at raytrace hele optikken i f.eks. Zemax eller OSLO EDU.
Men det kræver, at man kender correctorens design i detaljer, hvilket man sjældent gør, da producenterne opfatter det som forretningshemligheder.

Jeg har fundet design specs på Baaders coma-corrector, men det er lavet ud fra reverse engineering, så det er ikke endegyldigt super nøjagtige tal.
Men nok tæt nok på til at beregne vignettering osv osv.
Med Venlig Hilsen
Lars Malmgren
Brugeravatar
morten
Reactions:
Indlæg: 63
Tilmeldt: 24 apr 2018, 09:39
Geografisk sted: NORDSJÆLLAND

Re: Katteøje Tågen - NGC 6543 fra 4/5-18

Indlæg af morten » 14 maj 2018, 23:19

Kære lars
Raytracing med et af de (dyre) programmer du nævner er naturligvis kongen (og sjovt at lege med).
Jeg mener nu man kan komme et stykke med mere simple betragtninger baseret på, at betragte lyskeglen fra hovedspejl til fokuspunkt og se på de to interne aperturer der introduceres med sekundæren og korrektorens frontlinse. Jeg har startet en ny tråd om dette.
Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst