Dagsobservation af Merkur

Fortæl om hvad du har set. Og generelt om visuel observation.
Besvar
Brugeravatar
Tom A
Reactions:
Indlæg: 79
Tilmeldt: 19 dec 2017, 09:56
Geografisk sted: Midt i IDSC Møn & Nyord
Kontakt:

Dagsobservation af Merkur

Indlæg af Tom A » 25 feb 2019, 12:53

Jeg benyttede mig af det gode vejr i går, til at lave en dagsobservation af Merkur. Udover observation af Merkur, så var det også en test at opstilling af montering i dagslys og en test af hjemmegjorte vernierskalaer til kredsene på en AP400-montering.

Opstilling og polindstilling med kun et vatterpas og sigtelinje til geografisk nord, forløb rigtig godt og opsøgningen af Merkur ved hjælp af kredsene gik nemt.
Billede

Ved 37x var Merkur blot en lysprik på en blegblå himmel. Forstørrelsen blev hurtigt hævet og ved 133x ved halvmåneformen tydelig. Endte med at bruge forstørrelser på 171x og 200x. I øjeblikke med roligt luft fremstod terminatoren som lidt diffus og jeg skimtede også en meget lavkontrast albedomarkering (en stribe) på Merkurs sydlige halvkugle.
Billede Billede

Et tjek i går aftes i Cartes du Ciel viste to lyse områder, som var adskilt af et mørke stribe, positionen af den mørke stribe passede meget godt med det jeg observerede. At terminatoren virkede diffus skyldes måske de mørkere områder som grænsede op til terminatoren.

Det er første gang at jeg observere Merkur på dagshimlen og tilmed ser albedomarkeringer på den! Ellers har det altid været en planet der har hængt lavt på vesthimlen efter solnedgangen og knap nok med nogen form på den af lufturoen udtværede skive. Dejligt :)
Senest rettet af Tom A 25 feb 2019, 16:30, rettet i alt 1 gang.
Viggo T
Reactions:
Indlæg: 130
Tilmeldt: 04 jan 2018, 18:35

Re: Dagsobservation af Merkur

Indlæg af Viggo T » 25 feb 2019, 14:54

Fin observation - og forberedelse. Især overflademarkeringen er en meget spændende observation. Sku være man selv skulle prøve. Og lækkert stativ-lige beregnet til en lang refraktor.
Brugeravatar
Kekh
Reactions:
Indlæg: 145
Tilmeldt: 26 dec 2017, 18:16
Geografisk sted: København SV
Kontakt:

Re: Dagsobservation af Merkur

Indlæg af Kekh » 25 feb 2019, 15:37

Jeg vidste faktisk ikke at man kunne observere Merkur om dagen.
Er der noget tidspunkt af dagen der er bedst, eller er det bare at hoppe ud i det uanset tidspunktet?

Erland
Erland Kruse Hansen
Meade Telescope ACF-SC 203/2000 LightSwitch 8 GoTo
ZWO ASI120MC - Canon EOS 550D
Brugeravatar
Tom A
Reactions:
Indlæg: 79
Tilmeldt: 19 dec 2017, 09:56
Geografisk sted: Midt i IDSC Møn & Nyord
Kontakt:

Re: Dagsobservation af Merkur

Indlæg af Tom A » 25 feb 2019, 16:29

Viggo T skrev:
25 feb 2019, 14:54
Fin observation - og forberedelse. Især overflademarkeringen er en meget spændende observation. Sku være man selv skulle prøve. Og lækkert stativ-lige beregnet til en lang refraktor.
Ja, prøv det! :)
At jeg overhovedet kunne ane nogen overflademarkering overraskede mig meget positivt.
Stativet er perfekt til en lang refraktor, meget stabil. Og så ser det også godt ud, det gør ikke noget om dagen :)
Kekh skrev:
25 feb 2019, 15:37
Jeg vidste faktisk ikke at man kunne observere Merkur om dagen.
Er der noget tidspunkt af dagen der er bedst, eller er det bare at hoppe ud i det uanset tidspunktet?

Erland
Jo, du kan se både Merkur og de klareste stjerner om dagen. Det sværeste er at finde dem :) Så der skal enten bruges GOTO eller i mit tilfælde kredsene.
Merkur befinder sig altid i nærheden af solen, så sikkerheden i form af "hvor langt er Merkur fra solen?" skal altid tænkes med. Er man usikker på om det er sikkert, så drop det. Men ellers er det bedste tidspunkt når Merkur kulminere plus / minus en time. Merkur kulminere mellem 13:15 og 13:30 en uge frem, og den befinder sig 17-18 grader øst for solen.
Brugeravatar
nightsky
Reactions:
Indlæg: 588
Tilmeldt: 08 dec 2017, 17:54
Geografisk sted: Danmark

Re: Dagsobservation af Merkur

Indlæg af nightsky » 25 feb 2019, 19:06

Når Merkur står højest på himlen er efter min erfaring langt det bedste. Altså omkring 14:00 i disse dage.

Mars, Venus, Jupiter, Merkur og Saturn kan fint observeres om dagen, omend kontrasten lider under det.
\Lars
outlook
Reactions:
Indlæg: 68
Tilmeldt: 01 jan 2018, 13:36

Re: Dagsobservation af Merkur

Indlæg af outlook » 25 feb 2019, 21:42

Tja, nu har jeg altid set Merkur med det blotte øje, idet den jo "blot" er oversået med kratere som Månen. Faktisk ret svær at få øje på med det blotte øje få grader over horisonten. Men i disse dage med blå himmel og hvor Merkur både er højt på himlen og tilstrækkelig langt fra Solen så skal det da prøves ved højlys dag. Grunden til at de fleste ikke glor planeter om dagen er vel som Lars skriver, at kontrasten lider under det. Prøv bare med Månen.
Brugeravatar
Rudi
Reactions:
Indlæg: 2451
Tilmeldt: 26 nov 2017, 21:43
Geografisk sted: Sydfyn
Kontakt:

Re: Dagsobservation af Merkur

Indlæg af Rudi » 27 feb 2019, 07:07

Herlig beretning og flot tegning Tom! Dagsobservationer af Merkur er noget jeg altid har betragtet som risky business - men det skal da prøves engang.

Jeg har kun set Merkur gennem teleskop en eneste gang; en dag ved forrige Kompedal Starparty, stod @Astrojensen pludselig med en refraktor og så ved første øjekast op mod Solen hen midt på dagen. Jeg troede først, at Thomas havde fået kuller, indtil han fortalte at det var Merkur han så på.

Jeg var i Aarhus med familien i går eftermiddag, og da vi kørte sydover ved 18:45 tiden, bemærkede vi klar "stjerne" meget lavt mod SV. Jeg tænkte at det måske var Merkur, men det er først nu med planetarie programmet, at jeg kan bekræfte det. Det var iøvrigt utroligt klart oppe ved Aarhus i går, mens vi kørte mod Svendborg, kunne jeg se de svage stjerner forsvinde efterhånden pga dis i atmosfæren.
/Rudi

Billede
Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst