En faldskærm og en hvalp

Fortæl om hvad du har set. Og generelt om visuel observation.
Besvar
Brugeravatar
Tom A
Reactions:
Indlæg: 59
Tilmeldt: 19 dec 2017, 09:56
Geografisk sted: Midt i IDSC Møn & Nyord
Kontakt:

En faldskærm og en hvalp

Indlæg af Tom A » 07 jan 2019, 13:41

En 20"er skal også se stjernelys en gang i mellem, så da det lykkes for vejret, månen og weekenden at spille sammen i lørdags blev det store teleskop stillet op. Okay der var lidt drivende skybanker, og tiltagende tåge, med tilhørende dugproblemer gav lidt udfordringer.

Som opvarmning startede jeg med at hoppe lidt rundt blandt stjernehobene i Cassiopeia, hvor jeg fik set på M103, NGC654, 663, 659 og IC166. Alle hobe meget forskellige og flotte i så stort et teleskop.

Efter den første afdugning af optikken, var jeg nu klar til det ene af aftenens primære objekter, Andromeda's faldskærm, en firedobbelt linset quasar i den pæne afstand af 10.900.000.000 lysår. @Jens_Jacobsen har taget et fint billede af det i denne tråd 4 dobbelt quasar 11,2 mia lysår

Startede mit stjernehop fra Gamme Andromeda, herfra var det nemt at finde det rigtige område, hvor to stjerner i en skæv firkant peger på en stjerne tæt på quasaren.

Ved 73x var målstjernen nem at se, en svag stjerne tæt på den var også synlig, men quasaren sås ikke med sikkerhed. Skifte forstørrelse til 363x, nu var quasaren nemt synlig, kunne fastholde den konstant ved indirekte syn, overraskende klar. Med 363x sås quasaren tydeligt som en lidt aflang stjerne, i forhold til andre stjerner i synsfeltet. Prøvede også højere forstørrelser, 498x, 726x og 996x ved alle forstørrelser så quasaren som en aflang stjerne. I nogle meget korte øjeblikke, hvor seeingen spillede med, sås ved 498x to stellare prikker i den aflange ”stjerne”, A og B komponenten i rumfatamorganaet. C komponenten så jeg ikke, men den kunne nemt være gemt i seeingen, dug og dis.

Føles 10.900.000.000 år gamle fotoner anderledes, når de rammer øjets retina, end yngre fotoner?

Nja… egentlig ikke, men de tanker som fotonerne sætter i gang, de skal først tænkes når man er kravlet ned fra observationsstigen!! Svimlende!

Sluttede aftenen lidt i midnat, med et kig på Sirius. Ved 212x var hvalpen nemt synligt med direkte syn, klods op af Sirius’s blændende lysbue :D
Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst