Er forsølvning et alternativ til aluminisering?

Teleskopbyg, -, observatoriebyggeri – gør det selv-projekter
Brugeravatar
Jens_Jacobsen
Reactions:
Indlæg: 870
Tilmeldt: 10 dec 2017, 12:53
Geografisk sted: Egeskov

Er forsølvning et alternativ til aluminisering?

Indlæg af Jens_Jacobsen » 01 okt 2019, 19:09

Hejsa.
Diskuterede med Thomas på Starparty om forsølvning kunne være et fornuftigt alternativ til aluminisering af teleskopspejle. Især hvis man kan slippe for at sende optikken rundt i verden!

Den mest gængse metode er Brashear's metode, og den forudsætter egentligt ikke nogen kemikalier der er særligt svære at få fat på.
Mængderne der skal bruges er også tilforladelige.
forsølvning.JPG
forsølvning.JPG (34.53 KiB) Vist 591 gange
Det dyreste er selvfølgeligt sølvnitratet, men på ebay ser det ud til at f.eks 25 gram koster ca 20-25 euro. Med 25 gram burde man kunne forsølve f.eks en 8" 3-4 gange.
De andre kemikalier man skal bruge er Kaliumhydroxid som koster ca 7 euro for ½ kg, 3-dobbelt salmiakspiritus (Ammonium-hydroxid) og så Dextrose til den reducerende blanding. Dextrose koster nogle få euro for et kilo..

Alt i alt burde man kunne forsølve et spejl for rundt regnet 1-2 euro per gram sølvnitrat... Og ifølge tabellen ovenfor så giver det f.eks 15 euro for en 12 tommer... Ca 100 kr?

Så er det spændende hvor længe en forsølvning så holder !

mvh
Jens
mvh
Jens
Viggo T
Reactions:
Indlæg: 155
Tilmeldt: 04 jan 2018, 18:35

Re: Er forsølvning et alternativ til aluminisering?

Indlæg af Viggo T » 01 okt 2019, 21:10

Hej Jens.
Det ville jeg være varsom med. Men prøv dog.
Jeg er mest bekymret for, hvor rene råvarer du kan skaffe. Aner ikke, om det har nogen betydning, men urenheder nedfældet i en belægning kan nok kun give problemer.
Astrojensen
Reactions:
Indlæg: 484
Tilmeldt: 03 dec 2017, 21:05

Re: Er forsølvning et alternativ til aluminisering?

Indlæg af Astrojensen » 01 okt 2019, 21:34

Jeg har svært ved at se, hvordan det skulle kunne gå galt. Det er en, for at sige det mildt, velafprøvet proces, som var i brug fra 1850'erne til i hvert fald sidst i 40'erne eller først i 50'erne. Råvarerne er sikkert også mindst lige så rene som dengang, hvis ikke bedre.

De gamle bøger taler om holdbarheder på 3-6 måneder, men tænk på, at dengang forsølvning af spejle var almindelig, fyrede man med kul og koks og svovlforureningen var LANGT værre end i dag! Det er derfor ikke utænkeligt, at en forsølvning faktisk vil holde væsentligt længere i dag, end dengang. Især, hvis man sørger for at tage spejlet ind i varmen efter brug, så eventuel dug kan tørre bort. Måske vil en hyppig skylning med demineraliseret vand (fra tørretumbleren, det er gratis!) til dels kunne holde spejlet frisk længere?


Thomas, Bornholm
Brugeravatar
Jens_Jacobsen
Reactions:
Indlæg: 870
Tilmeldt: 10 dec 2017, 12:53
Geografisk sted: Egeskov

Re: Er forsølvning et alternativ til aluminisering?

Indlæg af Jens_Jacobsen » 01 okt 2019, 21:40

Netop mine tanker, Thomas!

Og angående renheden, så kan jeg se at der faktisk er en del amatørfotografer som er gået "oldschool" og selv laver deres plader. Dertil bruger man sølvnitrat af god renhed. Så det findes...
Kalkfrit vand har vi masser af, idet vi har en affugter som skal tømmes for mere end 20 liter hver uge i en anden klub jeg er med i...


Det er fristende at prøve.

Ihvertfald en måde at lave et "sanity check" på et spejl inden man ofrer en alu-coat.
mvh
Jens
Astrojensen
Reactions:
Indlæg: 484
Tilmeldt: 03 dec 2017, 21:05

Re: Er forsølvning et alternativ til aluminisering?

Indlæg af Astrojensen » 01 okt 2019, 22:12

Ekstremt interessant (arkiveret) tråd på CN: https://www.cloudynights.com/topic/4383 ... mnimizing/

Man kan åbenbart selv coate sølvet med et beskyttende lag af benzotriazol. Det skulle kunne forlænge levetiden flere gange. Selv uden denne coating er der i tråden et eksempel på et 25" spejl, der fungerer fint efter et års tid, selv efter noget ublid behandling. Ved omhyggelig opbevaring kan en forsølvning åbenbart holde i flere år.

Det er værd at bemærke, at en frisk forsølvning har en reflektionsevne på omkring 97% i det visuelle spektrum! Der er altså plads til en del forringelse, før man er nede omkring aluminiums 88%.

Kemikalierne er billige og kan købes som færdige sæt! Dette er absolut et brugbart alternativ til en aluminisering, især ved større spejle.


Thomas, Bornholm
Brugeravatar
Lars Malmgren
Reactions:
Indlæg: 526
Tilmeldt: 28 nov 2017, 10:41
Geografisk sted: Frederikssund, Danmark

Re: Er forsølvning et alternativ til aluminisering?

Indlæg af Lars Malmgren » 01 okt 2019, 22:14

Flere på CloudyNights ATM forum har benyttet og rost Angel Gilding til at forsølve spejle.
https://angelgilding.com/silver-on-glass.html
Med Venlig Hilsen
Lars Malmgren

Billede
Brugeravatar
Jens_Jacobsen
Reactions:
Indlæg: 870
Tilmeldt: 10 dec 2017, 12:53
Geografisk sted: Egeskov

Re: Er forsølvning et alternativ til aluminisering?

Indlæg af Jens_Jacobsen » 01 okt 2019, 22:25

Angelgilding har jeg bare ikke kunnet finde indenfor EU.
Købt i USA kommer der told& moms på, så det bliver meget dyrt. Desuden er shelf life kun ca et år. Så til små spejle næppe interessant.
mvh
Jens
Astrojensen
Reactions:
Indlæg: 484
Tilmeldt: 03 dec 2017, 21:05

Re: Er forsølvning et alternativ til aluminisering?

Indlæg af Astrojensen » 01 okt 2019, 22:34

Og det skal sendes som farligt gods! Det lader sig faktisk næppe gøre i praksis, i de små mængder, vi taler om her.


Thomas, Bornholm
bentw
Reactions:
Indlæg: 29
Tilmeldt: 28 mar 2019, 14:27

Re: Er forsølvning et alternativ til aluminisering?

Indlæg af bentw » 02 okt 2019, 13:42

Hej alle.
Jeg syslede i tidernes morgen lidt med forsølvning af spejle, og
det undre mig lidt at ingen har nævnt det aller sværeste i processen,
nemlig rengøring af overfladen før forsølvning!
Med mindre man har fundet et alternativ, foregik det dengang med RYGENDE
SALPETERSYRE, noget arrigt stads, der fik alting til at ruste i flere meters omkreds.
Når man så endelig har fået sølvet til at hænge på; så skal overfladen poleres-----
med polererødt og vaskeskind!!

God fornøjelse.

Venligst
Bent
Brugeravatar
Jens_Jacobsen
Reactions:
Indlæg: 870
Tilmeldt: 10 dec 2017, 12:53
Geografisk sted: Egeskov

Re: Er forsølvning et alternativ til aluminisering?

Indlæg af Jens_Jacobsen » 03 okt 2019, 17:49

Nu brugte man jo salpetersyren til at rense spejlet med, ikke til at ætse eller lignende. Salpetersyre kan rense, eller rettere oxidere organiske "efterladenskaber" på glasset som ikke er fjernet med sæben eller acetonen.

Langt hen af vejen tror jeg man kan opnå den samme oxiderende effekt ved at vaske spejlet grundigt enten med brintoverilte, eller måske Kaliumpermanganat. Begge meget "mildere" og mere miljøvenlige en salpetersyre..

Poleringen af coatningen er nok til at overkomme, f.eks med et vaskeskind. Lidt praktisk øvelse skal der helt bestemt til..
mvh
Jens
Brugeravatar
Lars Malmgren
Reactions:
Indlæg: 526
Tilmeldt: 28 nov 2017, 10:41
Geografisk sted: Frederikssund, Danmark

Re: Er forsølvning et alternativ til aluminisering?

Indlæg af Lars Malmgren » 10 okt 2019, 02:02

Der er vist en artikel på vej i S&T fra denne gruppe >
https://sites.google.com/site/spraysilv ... rrors/home
Med Venlig Hilsen
Lars Malmgren

Billede
bentw
Reactions:
Indlæg: 29
Tilmeldt: 28 mar 2019, 14:27

Re: Er forsølvning et alternativ til aluminisering?

Indlæg af bentw » 11 okt 2019, 14:22

Jeg lurede lidt på de 2 videoer, og jeg må sige at
det ser lovende ud.
En indlysende fordel i forhold til den gamle metode, er
at man kan se hvad der foregår på spejlsiden.
Desuden ser det ud til at overfladen er fuldt reflekterende;
så man slipper for at polere!
Jeg vil nok foretrække en auto sprayer med dobbelt dyser; så
man slipper for at skulle i fitnes lokalet.
Jeg tror heller ikke man slipper af sted med at være så let påklædt
som den unge dame der demonstrere produktet i firmaet.

Venligst
Bent
Brugeravatar
Rudi
Reactions:
Indlæg: 2971
Tilmeldt: 26 nov 2017, 21:43
Geografisk sted: Sydfyn
Kontakt:

Re: Er forsølvning et alternativ til aluminisering?

Indlæg af Rudi » 11 okt 2019, 14:56

Jeg har også lige set videoen, der er jo den rene magi!!!

[bbvideo] [/bbvideo]
/Rudi
Brugeravatar
ClausKAF
Reactions:
Indlæg: 393
Tilmeldt: 22 dec 2017, 18:21
Geografisk sted: Måløv

Re: Er forsølvning et alternativ til aluminisering?

Indlæg af ClausKAF » 11 okt 2019, 15:40

Man kan undre sig over at de professionelle vil have besværet med især vacumkammer når det nu er så "let"
Astrojensen
Reactions:
Indlæg: 484
Tilmeldt: 03 dec 2017, 21:05

Re: Er forsølvning et alternativ til aluminisering?

Indlæg af Astrojensen » 11 okt 2019, 19:59

ClausKAF skrev:
11 okt 2019, 15:40
Man kan undre sig over at de professionelle vil have besværet med især vacumkammer når det nu er så "let"
Nå ja, nemt og nemt... Det ER jo i og for sig nemmere at aluminisere spejlet en gang hvert femte eller tiende år, især for de professionelle, som jo har grejet indbygget i observatoriet. Pointen for os amatører, især dem med store spejle, er at vi ikke skal sende spejlet på langtur til udlandet, hvis vi selv kan forsølve spejlet hjemme i garagen. Det er jo altid forbundet med en hvis risiko, at overgive spejlet i fragtmandens eller PostNords vold... Desuden er det absolut ikke gratis. Selv et lille spejl løber let op i 500 - 1000kr. For et 20" spejl over 3000kr (Orion Optics UK).

Man må heller ikke glemme det nok allervigtigste aspekt for mange ATMs: Det er sjovere at gøre det selv!


Thomas, Bornholm
Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 8 gæster