lidt om 6" telekop projektet

Teleskopbyg, -, observatoriebyggeri – gør det selv-projekter
Besvar
Brugeravatar
Jens_Jacobsen
Reactions:
Indlæg: 435
Tilmeldt: 10 dec 2017, 12:53
Geografisk sted: Egeskov

lidt om 6" telekop projektet

Indlæg af Jens_Jacobsen » 25 nov 2018, 21:31

Hejsa.

Den tidligere viste borelære er som det blev nævnt en del af forberedelserne til bygning af et par nye newton'er.

Jeg har tænkt at bygge en 6" ret snart og en 8" senere.
I den forbindelse ville jeg tjekke om jeg har en focuser der kan anvendes til 6"'eren og måske også en til 8"eren.

I mine gemmer fandt jeg disse tre:
Billede

Det er en JMI, en Orion Optics og en GSO. Alle tre kører fint. Jeg har valgt at 6"eren skal have OO focuseren og min kommende 8" skal have JMI focuseren. Dette fordi rundingen på OO passer bedst på 6"eren. Jeg kan også dreje lidt af røret på OO'eren, hvis det skulle være for langt.

For at kunne centrere focuseren korrekt, har jeg udtænkt følgende fremgangsmåde:

På det korrekte sted bores et 4 mm hul med borelæren.
Derefter monteres focuseren med dette apparat over 4 mm hullet:
Billede

Det er en uddrejet 2" prop, som har et 4 mm hul i midten, lavet på min drejebænk. Derved passer hullet og focuseren præcist på det rigtige sted.

Billede

Gevindstangen holder den på plads det rigtige sted, og de nødvendige huller til montage af focuseren kan mærkes op og bores. 4 mm hullet bruges efterfølgende til kopboret til røret.

Derudover har jeg tjekket hvad jeg har liggende af 6" f/8 spejle.

Min plan var oprindeligt at slibe, polere og figurere et 6" f/8 spejl af et dejligt stykke supremax. På starparty fik jeg imidlertid fingre i et meget fint spejl, som skulle være et Lichtenknecker spejl.
Derudover kom jeg i tanke om at jeg har et 6"f/8 spejl fra et gammelt spejlsæt liggende.

Billede

Jeg har idag testet de to spejle. Lichtenknecker spejlet har en brændvidde på 1268 mm og en åbning på 154 mm. Det er sfærisk og meget glat. Trænger dog til en recoat.
Det midterste spejl er af float og har en brændvidde på 1180 mm, altså næsten 8 cm kortere en Lichtenknecker spejlet. Det har en nogenlunde sfærisk facon, med en pukkel i midten. Det vil dog sikkert give fine billeder.

Planen er lige nu at slibe den tredje skive til at matche Lichtenknecker glasset.

Derudover fandt jeg faktisk en spider i et rør, jeg havde glemt alt om den.

Billede

I samme rør sad en 31 mm diagonal, limet til en sekundær-holder. Så lige nu har jeg faktisk to spidere som kan bruges i mit rør, samt en ok 31 mm diagonal..

Jeg tror dog jeg kan optimere størrelsen ned til en lidt mindre diagonal..

Mere følger.

mvh
Jens
mvh
Jens
Brugeravatar
Jens_Jacobsen
Reactions:
Indlæg: 435
Tilmeldt: 10 dec 2017, 12:53
Geografisk sted: Egeskov

Re: lidt om 6" telekop projektet

Indlæg af Jens_Jacobsen » 01 dec 2018, 16:04

Hejsa.

I forbindelse med projektet med 6 og 10" Newton teleskoper, er jeg kommet lidt videre med konstruktion og test af de nødvendige hjælpeting til færdiggørelse af tubus.

Især problemet med at bore et hul det rigtige sted ( i første forsøg! ) har jeg lavet en borelære til 4 og 5 mm huller. Den har jeg vist i anden tråd. Den ser således ud:

Billede

Jeg har også lavet en "lineal" til at tegne præcise streger på langs af en tubus.

Billede

Når tubus ligger i linealen, kan man snildt tegne en streg på langs af røret.

Linealen er også lavet så den kan fastholde tubus, så den ikke rotere under arbejdet.

Billede

I dag har jeg så testet på en stump afskåret paprør (et billigt men brugbart biltema støberør. Kan anbefales)

Med borelæren vist overnfor testede jeg om jeg kunne bore et 4 mm hul der hvor jeg ville. Det er ikke helt nemt at se stregerne igennem hullet, men det går da. Der skal lige fintænkes lidt over det.

Hullet ser således ud:

Billede

Med det lille hul på plads kan der laves en prøvemontage af udtrækket, så man kan se hvordan det hele passer.

Billede

Det ses at rundingen på udtrækket ikke helt passer på en 6" tunus. Der skal files lidt til.

Med det testet skal det store hul til udtrækket nu bores. Til den brug har jeg lavet en borelære til 62 mm kopbor (eller hulsav)

Billede

Det store bor passer ikke i min batteriboremaskine, der må en 220V boremaskine til:

Billede

Borelæren styrer boret så godt at man blot skal trykke på kontakten, så skærer boret ved egen vægt. Det lille centerbor sidder naturligvis i 4 mm hullet.

Det færdige hul ser således ud:

Billede

Helt præcist og på det rigtige sted.

Her er et skrækeksempel på et hul der er filet ud og tilpasset da der ikke var målt nøjagtigt op:

Billede
mvh
Jens
Brugeravatar
Jens_Jacobsen
Reactions:
Indlæg: 435
Tilmeldt: 10 dec 2017, 12:53
Geografisk sted: Egeskov

Re: lidt om 6" telekop projektet

Indlæg af Jens_Jacobsen » 09 dec 2018, 18:06

Hejsa.

Under arbejdet med 6" newton reflektoren er jeg nu nået til at skulle designe spejlcellen.
Jeg har kigget på nogle simple designs, enten som dette:

Billede

eller dette:

Billede

For at kunne bygge dette, er det planen at lavet delene ud af noget 8 eller 10 mm aluplade, med brug af nogle vinler som bærer sidestyrene. Jeg regner med at lave fire sidestyr med holdere til at sikre at spejlet ikke falder forover.

Jeg ville iøvrigt tjekke placeringen af de tre punkter som spejlet skal stå på, om det var nok, og hvilken radius de skal være på.

Så jeg søgte på PLOP, det gode gamle program. Men det kan tilsyneladende ikke køre under noget nyere end Windows XP... Suk.
Nå, en god tråd på Cloudynights havde nogle vigtige ting, som er værd at nævne her, nemlig hvad der egentligt skal til.

Som tommelfingerregel kan man gå ud fra at en RMS fejl (p.g.a spejlcellen) på 20nm sænker strehl med 0.2, en RMS fejl på 10nm sænker strehl med 0,05 og en RMS fejl på 5nm sænker strehl med 0,0125. Så en spejlcelle bør ikke bidrage med mere end 4-5 nm. Alt andet vil være synd og skam.

For en 6" vil en tre-punkts celle bidrage med 1,18 nm, for en 8" vil en tre-punkts celle bidrage med 3,0 nm. Dette for 20 mm tykt glas. For en 10" skal glasset være over 31 mm tykt for at en tre-punkts celle ikke overskrider de 5 nm. Ellers skal man op i en 6 eller 9 punkts celle.

En yderlig vigtig detajle er radius på understøtningspunkterne. Den skal ikke som tidligere antaget være i 0,707 x radius (1/kvadratrod 2) men i 0,4 x radius. Det giver det bedste resultat med almindelige sekundære, som sædvanligvis ligger mellem 0,2 og 0,25 af spejlet diameter.

Lige nu virker den første celle til at være mest optimal, den kan laves af f.eks en ring af 10 mm alu som holder fast i tubus, med en 6 mm plade imod spejlet. En 6 mm plade kan saves med en stiksav...
mvh
Jens
Astrojensen
Reactions:
Indlæg: 287
Tilmeldt: 03 dec 2017, 21:05

Re: lidt om 6" telekop projektet

Indlæg af Astrojensen » 09 dec 2018, 20:00

En meget åben spejlcelle, som dem på billederne, bør forsynes med en blænde langs rørets kant, så man ikke kan kigge forbi spejlcellen og se jorden under teleskopet. Der kan komme ganske betragtelige mængder spredt lys ind i teleskopet den vej.


Thomas, Bornholm
Brugeravatar
Jens_Jacobsen
Reactions:
Indlæg: 435
Tilmeldt: 10 dec 2017, 12:53
Geografisk sted: Egeskov

Re: lidt om 6" telekop projektet

Indlæg af Jens_Jacobsen » 09 dec 2018, 21:04

Noteret!

Thomas, det er helt rigtigt. Jeg har faktisk svært ved at forstå at de viste teleskoper ikke er forsynet med sådan en blændering.

Jeg tænker at blænderingen kan være lavet i sortmalet MDF, i den tynde udgave. Det bør vel være rigeligt.
mvh
Jens
Astrojensen
Reactions:
Indlæg: 287
Tilmeldt: 03 dec 2017, 21:05

Re: lidt om 6" telekop projektet

Indlæg af Astrojensen » 09 dec 2018, 21:45

Det er mere end rigeligt. En sort papskive kan gøre det, men MDF er naturligvis mere holdbart i længden.

Når du nu alligevel er i gang med stiksaven og MDF'en, så monter en blænde modsat side af okularudtrækket, en på hver side, lige udenfor synsfeltet, så den side af tubus' inderside ikke kan oplyses af spredt lys fra hovedspejlet eller frontåbningen. Et kvartcirkeludsnit eller så rækker, da det kun er området, der kan ses gennem okularudtrækket, der skal ligge i skygge. Mellem de to blænder kan man passende klæbe noget sort filt. Resten af tubus behøver man ikke gøre noget særligt ved, ud over den almindelige, matsorte maling.


Thomas, Bornholm
Brugeravatar
Jens_Jacobsen
Reactions:
Indlæg: 435
Tilmeldt: 10 dec 2017, 12:53
Geografisk sted: Egeskov

Re: lidt om 6" telekop projektet

Indlæg af Jens_Jacobsen » 09 dec 2018, 23:08

God ide!

Det er (også) noteret.
Blænden skal jo så være så lav at den ikke kommer ind i lysgangen...
mvh
Jens
Astrojensen
Reactions:
Indlæg: 287
Tilmeldt: 03 dec 2017, 21:05

Re: lidt om 6" telekop projektet

Indlæg af Astrojensen » 10 dec 2018, 17:09

Naturligvis. Her hjælper det, hvis røret er lidt rigeligt dimensioneret. Alternativt kan man lave en fordybning i røret modsat okularudtrækket, men denne vil så rage ud fra siden af tubus på ydersiden, og er sværere at lave.


Thomas, Bornholm
Brugeravatar
Lars Malmgren
Reactions:
Indlæg: 275
Tilmeldt: 28 nov 2017, 10:41
Geografisk sted: Frederikssund, Danmark

Re: lidt om 6" telekop projektet

Indlæg af Lars Malmgren » 10 dec 2018, 17:51

Et overdimensioneret tubus-rør hjælper også på at holde tubus-currents væk fra lysgangen.
Med Venlig Hilsen
Lars Malmgren
Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 2 gæster