Primitive okularer

Generelt om okularer.
Besvar
Astrojensen
Reactions:
Indlæg: 177
Tilmeldt: 03 dec 2017, 21:05

Primitive okularer

Indlæg af Astrojensen » 30 dec 2017, 22:28

Man lærer jo mest af at selv eksperimentere, så da en tråd på CloudyNights om armene i M81 eskalerede til en generel debat om okularer, kontrast og synsfeltets betydning og én spurgte om, der mon var nogen, der havde erfaring med okularer med ganske lille synsfelt, så måtte jeg række hånden op. For år tilbage legede jeg nemlig med et okular, der kun bestod af én enkelt akromatisk linse, altså nærmest et halvt plösslokular. Sådan et okular blev først brugt af Dollond i 1757 og er nærmest et akromatisk Keplerokular, altså nærmest det enklest tænkelige okular.

Nu tænker du sikkert, at sådan et okular umuligt kan være godt, men bruger man det på en gammeldags, langbrændviddet refraktor tager du fejl! Nu var jeg selvfølgelig interesseret i at prøve okularet igen, men jeg kunne ikke finde det i nogle af mine rodekasser med optiske dippedutter og dimser. Nå, men så lavede jeg bare et nyt, ud af et 10mm kellnerokular jeg fandt. Det består mest af plastik, men linserne var af glas og endda tilsyneladende coatede, da de havde en svag violet kulør!

Et Dollondokular skal have den fladeste side af linsen, i reglen flintglasset, vendt mod fokalplanet og den krumme side vendt mod øjet. Det giver mindst feltkrumning. De sidder omvendt i et Kellner, så jeg fjernede feltlinsen i kellneret og vendte øjelinsen om. Mere skulle der ikke til. Synsfeltet er ganske begrænset, omtrent 15° eller tæt på, afhængig af linsens f/forhold, men øjeafstanden er stor og okularet i praksis ganske behageligt at kigge i.

Som ved et under klarede det op om aftenen (fredag 29/12), omend med drivende byger, så jeg turde kun bruge den lille Zeiss Telemator, så jeg hurtigt kunne få det hele ind igen, hvis jeg skulle blive overrasket og falde i lumskeligt baghold. Månen stod meget klart lysende mellem skyerne og jeg prøvede mit nye okular med det samme. Det blev hurtigt bidende koldt.

Jeg var, på trods af mine tidligere gode erfaringer med det nu forsvundne okular, overrasket over, hvor skarpt og klart Månen stod. Jeg var lidt usikker på brændvidden, men anslog den til 20 - 25mm, hvilket senere viste sig at stemme ved sammenligning med nogle orthoskoper. Brændvidden var 25mm og forstørrelsen var altså 34x. Billedet var HVINENDE skarpt og aldeles uden farvefejl, ghosting, spredt lys eller andre problemer. De eneste virkelige problemer var feltkrumning og det meget lille synsfelt. Selv ved kun 34x kunne hele Månen ikke være i feltet. Et orthoskop føles som et Ethos i sammenligning. :lol:

Jeg fandt yderligere to plastic-kellnere i en rodekasse, nemlig endnu et 10mm og et 25mm. 10mm Kellneren blev til endnu et 25mm Dollond og 25mm Kellneren blev til et 40mm Dollond. I praksis viste 40mm Dollondokularet sig at være mindre plaget af feltkrumning end 25mm'eren, men det tilsyneladende synsfelt var lidt mindre. Øjeaftstanden var nærmest ubehageligt stor. Billedet var ekstremt skarpt, klart og lysstærkt. Nu kunne hele Månen være indenfor synsfeltet, men kun lige godt og vel.

Jeg brugte hele aftenen på at lege med okularerne på Zeiss Telemator'en. Jeg kunne på intet tidspunkt finde noget i mine moderne okularer (ES, Zeiss ortho, KK ortho), jeg ikke også umiddelbart kunne se i Dollond'erne. Det omvendte var chokerende nok tættere på sandheden. Dog fandt jeg heller aldrig noget i dem, jeg ikke kunne se i mine moderne okularer. Det brugbare felt er lille, omkring 10°, men indenfor dette felt er billedet på alle måder fuldt ud så skarpt og klart som i de allerbedste moderne okularer. 25mm Dollondokularet arbejder virkelig godt sammen med en barlow, men 40mm'eret knapt så godt. Øjeafstanden blev her ubehageligt stor.

Det var meget sjovt at lege med disse ekstremt simple okularer og se, hvor godt de faktisk arbejdede. Synsfelter ER meget lille, men ved dobbeltstjerner, månedetaljer og planeter betyder det jo langt mindre, især på en ækvatorialt opstillet kikkert med lang brændvidde, og det var jo netop med sådanne teleskoper og den slags objekter, man ofte observerede i gamle dage. Det er tankevækkende, at man allerede for 200 år siden har kunnet fremstille okularer af højeste niveau, hvad gælder skarphed, kontrast og frihed for reflektioner. Næste projekt bliver at prøve dem på deep-sky objekter og selvfølgelig planeterne, især Jupiter, når han gider svinge måsen op over horisonten engang til foråret.


Thomas, Bornholm
Brugeravatar
Rudi
Reactions:
Indlæg: 1128
Tilmeldt: 26 nov 2017, 21:43
Geografisk sted: Sydfyn
Kontakt:

Re: Primitive okularer

Indlæg af Rudi » 30 dec 2017, 22:54

Det er godt at høre at du kan udnytte hullerne i denne deprimerende lange efterårssæsonen. I går stod jeg ude og kikkede op på et måske 45° stort hul i syd hvor Orion stod fuldstændig klar. Samtidig regnede det svagt 😡
/Rudi

\(\sqrt{-1}\;2^3 \sum{} \pi\) ...and it was delicious!
Brugeravatar
Jens_Jacobsen
Reactions:
Indlæg: 289
Tilmeldt: 10 dec 2017, 12:53
Geografisk sted: Egeskov

Re: Primitive okularer

Indlæg af Jens_Jacobsen » 30 dec 2017, 23:15

Hejsa.

Til den gamle Merz på Skansevejens skole var der et sæt af de originale okularer (messing etc) som netop havde den krumme side "udaf".. De "store" okularer, med ret lang brændvidde, var udemærkede. Dem med kort brændvidde, f.eks 4 mm, var ikke gode at kigge i. Linserne var bittesmå, øjelinsen kun 3-4 mm i diameter og meget svær at kigge i. Men de store var udemærkede. Gad vide om de er der endnu...
mvh
Jens
Astrojensen
Reactions:
Indlæg: 177
Tilmeldt: 03 dec 2017, 21:05

Re: Primitive okularer

Indlæg af Astrojensen » 30 dec 2017, 23:28

Jens_Jacobsen skrev:
30 dec 2017, 23:15
Hejsa.

Til den gamle Merz på Skansevejens skole var der et sæt af de originale okularer (messing etc) som netop havde den krumme side "udaf".. De "store" okularer, med ret lang brændvidde, var udemærkede. Dem med kort brændvidde, f.eks 4 mm, var ikke gode at kigge i. Linserne var bittesmå, øjelinsen kun 3-4 mm i diameter og meget svær at kigge i. Men de store var udemærkede. Gad vide om de er der endnu...
Gad vide, hvad det har været for nogle okularer? De fleste firmaer på det tidspunkt forsynede deres refraktorer med huygensokularer, der heller ikke er noget dårligt valg til denne type teleskop, da de kan justeres til at fjerne farvefejlene i en langbrændviddet akromat. Det passer bare ikke rigtig med at øjelinserne krummer udaf, for det gør de ikke i den klassiske huygenskonstruktion. Det passer dog med, at okularerne med kort brændvidde er ubehagelige at kigge i, da huygensokularer har det måske ringeste øjerelief af alle sammensatte okularer, omkring 0,25x okularbrændvidden. Den er omkring 0.9x brændvidden på et Dollondokular.

Du havde været klar over det, hvis den gamle Merz var forsynet med Dollondokularer, for synsfeltet er så bemærkelsesværdigt lille, at man vil lægge mærke til det og huske det.


Thomas, Bornholm
Brugeravatar
Jens_Jacobsen
Reactions:
Indlæg: 289
Tilmeldt: 10 dec 2017, 12:53
Geografisk sted: Egeskov

Re: Primitive okularer

Indlæg af Jens_Jacobsen » 30 dec 2017, 23:30

Ved nærmere eftertanke kan det godt have været feltlinsen jeg tænker på. Så må øjelinsen jo have vendt den flade side udaf..
Det er for længe siden...
mvh
Jens
Astrojensen
Reactions:
Indlæg: 177
Tilmeldt: 03 dec 2017, 21:05

Re: Primitive okularer

Indlæg af Astrojensen » 30 dec 2017, 23:47

Jens_Jacobsen skrev:
30 dec 2017, 23:30
Ved nærmere eftertanke kan det godt have været feltlinsen jeg tænker på. Så må øjelinsen jo have vendt den flade side udaf..
Det er for længe siden...
Den beskrivelse passer på et huygensokular. Deres feltlinser er udpræget krumme udaf. 90% af alle astronomiske okularer for 100 år siden var huygensokularer...


Thomas, Bornholm
Astrojensen
Reactions:
Indlæg: 177
Tilmeldt: 03 dec 2017, 21:05

Re: Primitive okularer

Indlæg af Astrojensen » 01 jan 2018, 20:42

Legede igen her til aften tagfat med Månen gennem huller i skyerne. Prøvede igen mit 25mm Dollond og kunne igen kun bekræfte skarpheden og kontrasten, der ikke står tilbage for mit 24mm ES68.

I en af rodekasserne fandt jeg desuden en enkeltlinse med cirka 35mm åbning og cirka 60mm brændvidde, oprindeligt formål ukendt. Jeg prøvede også den som okular og blev igen overrasket over skarphed og kontrast i dette, det mest primitive af alle okularer, en bikonveks enkeltlinse, et Kepler-okular. Kun var der nu en smule falsk farve på måneranden, men det var ikke ret meget. Billedet var, på grund af den lave forstørrelse, overordentligt lysstærkt. Forstørrelsen lå på omkring de 15x - 16x. Der sad en Zeiss 1,3x barlow i Telematoren, men okularet blev brugt langt indenfor den normale arbejdsafstand, så jeg regner med en forstørrelse på cirka 1,2x, altså en samlet brændvidde på cirka en meter. Feltet var omtrent 1,5° og det tilsyneladende synsfelt ret udmærket, omtrent 20°, større end det 40mm Dollond, jeg konstruerede forleden, sikkert fordi Kepler-okularets linse har et hurtigere f/forhold.

I sin Celestial Handbook skriver Burnham i afsnittet om M33 i Triangulum, at: "For a 2-inch glass, a magnification of about 15x is sufficient; about 30x may be used on a 6-inch glass. To secure these low powers, a wide-field Erfle eyepiece of about 1 1/2 inch focal length will be found ideal, but for the budget-minded beginner a single double-convex lens of 1 inch diameter and 1 1/2 or 2 inch focal length will serve nearly as well."

Det er jo næsten præcis målene på den linse, jeg fandt her til aften, så det skal prøves næste gang det er klart og Månen er væk. Jeg spekulerer på, hvordan jeg skal få linsen monteret, så jeg får et egentligt okular. Her til aften holdt jeg den bare med fingrene ned mod okularholderen på zenithprismet.


Thomas, Bornholm
Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst