Nybegynder søger råd/hjælp

[JonasHenriksen]

Hej alle !

Jeg vil høre om der er nogle der kunne hjælpe mig med at finde noget udstyr, vil godt i sidste ende, ende med at kunne tage nogle DSO billeder, men da jeg efter lidt søgen har set at det virker ret dyrt, hvis man skal købe både et ordentligt kamera og en stjernekikkert, der kan observere DSO ordentligt. Det startede her den anden dag, da jeg så tv 2 øst, om en gut der tog astrofoto og jeg blev betaget af det og sendte ham en besked på facebook.

Han henviste mig til en side hvor jeg kunne kigge på stjernekikkerter og forumet her.

Her kommer så hvad mit/mine spørgsmål drejer sig om hvad skal jeg se efter, zoom og hvor stor diameteren er på stjernekikkerten vil jeg tro skal være minimum en 6″ eller 8″ ? og zoom minimum x400 men hvad er ellers vigtigt at kigge efter?

Jeg har kigget på disse to modeller her :

https://www.firstlightoptics.com/reflec ... 5-pro.html

https://www.firstlightoptics.com/reflec ... 5-pro.html

Hvad er fordelen ved den ene frem for den anden?

Jeg er ikke interesseret i, at først købe en “lille” stjernekikkert, også senere hen købe noget nyt igen, tænker prisklassen af 8000 for stjernekikkerten også kan kameraet kommer senere hen. Vil hellere bruge tid på at finde ud af hvordan denne større model virker, end at starte med en lille hvor jeg “kun” kan se planeter.

Er det muligt at finde et godt kamera til rimelige penge, der passer til disse kikkerter, det skal ikke være det bedste hvalitet, men bedst til prisen, hvad kan i anbefale og hvor ligger priserne? Samt passer alle kameraer til alle kikkerter, og hvad skal man se efter hvis de ikke gør?

Jeg har sikkert mange flere spørgsmål, men indtil videre er der vidst også nok



Mvh Jonas

[Rudi]

Skywatcher Explorer serien har modeller der hedder P og PDS.
En væsentlig forskel er at PDS modellerne har en crayford fokuser med 1:10 udveksling til mikrofokusering, dvs at det en meget lettere at opnå præcis fokusering. Jeg har selv en PDS model og er rigtig glad for den.

Prøv feks at læse om teleskopet her:
http://www.lyra.dk/tubus/newton-spejlte ... tubus.html

Hvis du skal tage astro fotos er en 1:10 mikro fokuser et must!!!

PS: og velkommen til en rigtig spændene hobby

[Astrojensen]

Jeg er ikke interesseret i, at først købe en “lille” stjernekikkert, også senere hen købe noget nyt igen, tænker prisklassen af 8000 for stjernekikkerten også kan kameraet kommer senere hen. Vil hellere bruge tid på at finde ud af hvordan denne større model virker, end at starte med en lille hvor jeg “kun” kan se planeter.

Det er lidt lige som at sige, at man hellere vil starte med at købe en Stradivarius, fordi man hellere vil lære at spille på den, end som at lære at spille på en almindelig violin først.

Det er min erfaring, at ALT for mange entusiastiske nybegyndere starter med et for stort teleskop, i det tilfælde, de har råd til det. Et teleskop er IKKE, gentager IKKE som et fjernsyn, man bare tænder og vips, så viser det billeder. Det skal læres, og det tager tid. Det er også min udtrykkelige erfaring, at et stort og tungt teleskop, uanset hvor godt det er, vil blive brugt temmelig sjældent, når den første interesse har lagt sig og hverdagen sætter ind igen. Kommer man hjem fra arbejde sent om eftermiddagen og først skal have diverse ærinder og aftensmad klaret først, så kræver det en ualmindelig stærk interesse at slæbe et stort teleskop frem, hvis det er koldt udenfor. Og i Danmark er det stort set altid koldt, når det er stjerneklart. Hvis man så yderligere skal lægge diverse nybegyndervanskeligheder oven i alt dette, så daler entusiasmen snart MEGET stærkt og teleskopet samler snart støv i en krog og ender i den blå avis om to-tre år. Jeg har set dette utallige gange gennem årene.

Det er langt bedre at starte med en lille refraktor, der er super nem at betjene og bære ud og ind. Den ender derfor ikke så let som en "hvid elefant", der aldrig ser nattens lys. Det er også lettere at starte med astrofoto med en lille refraktor, end med et større spejlteleskop.

Bare et godt råd, baseret på erfaringer. Gør som du vil.


Thomas, Bornholm

[Lars Malmgren]

Når det kommer an på DSO fotografering, så handler det ikke om størrelsen (det gør det sjældent ) på teleskopet, slet ikke.
Det handler om brændvidden og f-tallet (dvs åbningens størrelse).

Brændvidden fortæller dig, hvor stort et synsfelt du har med et givet kamera.
F-tallet fortæller dig den fotografiske hastighed teleskopet giver dig.
Det er direkte sammenligneligt med telelinser. Altså et 1000mm f/4 teleskop er fotografisk lige så hurtigt som en 150mm telelinse på blænde 4.
Og du har et mindre synsfelt med en 200mm tele end du har med et 50mm. Det samme gælder teleskoper.

Du skal altså tænke over hvilke objekter du ønsker at fotografere.
F.eks. Andromeda galaksen, Orion tågen, Rosette tågen, Californien tågen bla. er så store på himlen, at de ikke kan fotograferes af større amatør-teleskoper.

Det næste du skal tænke over er, at DSO fotografering rent faktisk er ret svært.
Der er mange ting der skal spille sammen for at optage gode data. Det næste er så billedebehandlingen, som er et helt kapitel for sig selv.

Lad os koncentrere os om det hardware messige her.
For at kunne tage astro-foto, så skal du have en opstilling, der tracker stjernernes bevægelse over himlen. Et mount.
Det skal have en passende kvalitet og størrelse, da det tager noget tid at lære at bruge det. Du vil helst ikke skulle skifte lige med det samme.
Derfor anbefaler jeg et Synscan EQ6, da det med success er brugt af rigtig mange astro-fotografer + overkommelig i pris + kan bære ganske stor vægt under de rette forudsætninger.
http://www.lyra.dk/monteringer-og-stati ... nscan.html

Som du kan se, så er vi allerede bevæget os udenfor dit budget, og vi har endnu ikke snakket om teleskopet.
Men IMO, så er mountet langt vigtigere i første omgang.
Du kan evt downgrade til en EQ5. Samme type, så det du lærer kan du viderebringe til en EQ6 senere.
Alternativt så kik efter et brugt EQ6. Nogle gange annonceres det her på sitet eller på tilsvarende. Er du heldig ligger de på ca 6k, men du skal være hurtig, da EQ6 er meget populær
Brug de fleste penge på mountet og nøjes med et mindre billigt teleskop, da teleskopet er det letteste at opgradere

Kamera. Her anbefaler jeg at du starter med et DSLR, som du muligvis har i forvejen.
Rigtig mange gode astro-billeder er taget med DSLR, som har vist sig at være ganske gode begynder kameraer.
Både Canon og Nikon kan anvendes med et såkaldt "nosepiece" til nogle få hundrede kr. Brugte DSLR kameraer kan også findes brugt til ganske rimelige penge, og det behøver ikke være nyeste model.
Kan du finde et brugt Canon 1100d, så er det et af de bedre. Find en trådudløser, gerne en der kan programmeres med intervaller.

Når det kommer til teleskopet, så anbefaler jeg et lille linse-teleskop til at starte med.
80mm ED som den her http://www.lyra.dk/tubus/ed-refraktorer ... tubus.html
eller måske det større (men billigere pga farvefejl) http://www.lyra.dk/tubus/linseteleskope ... aktor.html

Grunden til linseteleskoper er at de sjældent skal justeres (kollimeres) og generelt er nemme at arbejde med.
Men alternativt kan du overveje et 150mm newton teleskop som dette http://www.lyra.dk/tubus/newton-spejlte ... tubus.html

Brændvidden er hhv
80 mm f/6,2 = 500 mm
102 mm f/5 = 500 mm
150 mm Newton f/5 = 750 mm

Jo længere brændvidde jo sværre er det at tracke stjernerne præcist.
Det betyder kortere tid før det kan ses, at stjernerne bliver ovale eller ligefrem streger på billederne.
Start med lysstærke objekter og eksponeringstider på 30-60 sek.

Alle disse 3 "små" teleskoper kan du fotografere rigtig mange objekter: Galakser, gaståger, stjernehobe, planetariske tåger, selvfølgelig planeter og den gode gamle Måne.
Det er meget alsidige teleskoper.

Rudi her på astronet har taget mange fine billeder med en 150mm Newton.

Sidste råd er måske det vigtigste.
Meld dig ind i en astro-klub. Mød andre astro-nørder. Tag ud og besøg deres observatorier og lyt-og-lær !

Sidst leg med denne side > https://astronomy.tools/calculators/field_of_view/
Vælg Imaging mode og vælg f.eks. Canon 500d eller lign. Og så Custom telescope og indtast åbning og brændvidde for et af de teleskoper jeg har anbefalet.
Vælg Messier M42 (Orion tågen) og tryk så Add to view.

Forneden ser du nu en simulering af det kamera-teleskop kombination. Rammen indrammer hvad dit kamera "ser".
Og som det kan ses, så er Orion tågen større end kameraets synsfelt.
Prøv at vælge andre objekter og få en fornemmelse af størrelserne. Prøv også andre teleskoper osv.

PS det er ikke en simulering af hvor lysstærk en optagelse i givet fald vil være. Det er alene synsfeltet den simulerer

[Rudi]

Hvor i landet bor du? Du kan sikkert også få meget ud af at besøge en med lidt erfaring inden du beslutter dig og køber udstyr. Du er meget velkommen her i Svendborg, jeg har både en EQ5 og EQ6, en Skywatcher Explorer 130PDS, en IN ED70 refraktor samt lidt mere småtterier.

[Rudi]

.
.
.
Rudi her på astronet har taget mange fine billeder med en 150mm Newton.
.
.
.

Det er nu altså blot en 130mm

Edit:
Og en 130mm syner ikke af meget på en EQ6, jeg følger nemlig samme princip som du beskriver overfor, som jeg iøvrigt er fuldstændig enig i, at man skal have fundamentet og det grundlæggense på plads først.
Så der går lige et halv års tid elle mere inden der er plads i astro-budgetet til et teleskop der er lidt størrer. Lige nu peger alt på en 250mm f/4,9 newton (den passer perfekt til monteringen og mit kamera).
viewtopic.php?p=1516#p1516

[Astro]

Jeg er ikke interesseret i, at først købe en “lille” stjernekikkert, også senere hen købe noget nyt igen, tænker prisklassen af 8000 for stjernekikkerten også kan kameraet kommer senere hen. Vil hellere bruge tid på at finde ud af hvordan denne større model virker, end at starte med en lille hvor jeg “kun” kan se planeter.

Det er lidt lige som at sige, at man hellere vil starte med at købe en Stradivarius, fordi man hellere vil lære at spille på den, end som at lære at spille på en almindelig violin først.

Det er min erfaring, at ALT for mange entusiastiske nybegyndere starter med et for stort teleskop
Det er langt bedre at starte med en lille refraktor, der er super nem at betjene og bære ud og ind. Den ender derfor ikke så let som en "hvid elefant", der aldrig ser nattens lys. Det er også lettere at starte med astrofoto med en lille refraktor, end med et større spejlteleskop.

Bare et godt råd, baseret på erfaringer. Gør som du vil.

Thomas, Bornholm

Hej Jonas
Lyt til Astrojensens visdomsord. Desuden kan man lave fortrinlige astrofoto uden en "hvid elefant" sjov betegnelse

https://www.facebook.com/photo.php?fbid ... =3&theater



https://www.facebook.com/rmerzlyakov?hc ... oA&fref=nf

http://www.kikkert-teleskophuset.dk/sho ... nteringer/

MVH
Dennis

[Lebra]

Hej med jer

Jeg har med interesse læst nedenstående meget lærerige indlæg fra både Thomas og Lars. Jeg har haft nogle af de samme overvejelser som Jonas og har indtil videre lagt drømmene om et kikkert set-up på hylden, nok mest p.g.a. økonomien, for jo mere man undersøger jo dyrere bliver det Men løsningen med montering for DSLR kamera tiltaler mig meget og det er inden for rimelighedens grænser. Nu til mit spørgsmål: der er som jeg ser det 2 muligheder, enten Skywatcher Star Adventure og iOptron Sky Guider Pro. Hvilken af disse 2 er at foretrække? Prisforskellen er minimal, så det er ikke det der skal være afgørende. Nogen der har nogle erfaringer de vil dele ud af ?

M.v.h. Leif

[JonasHenriksen]

Hold da op med svar så hurtigt og mange! Fedt!

Mht at jeg skulle hurtigt måske miste interessen for det hvis det er besværligt eller det ikke lige går nemt at så ligger den og samler støv, kender mig selv godt nok til at så giver jeg ikke op, men forstår da godt at jeg bliver anbefalet at starte i det små også udvide efterhånden, jeg har intet imod udfordringer, men når i oplever /høre om flere der giver op så forstår jeg da godt man anbefaler imod det, jeg synes det er sjovt at sidde og nørde/finde ud af hvordan man så gør eller finde frem til problemet hvis det driller og ikke fungere. ( Mærkelig haha )

Jeg har bare ikke penge til bare sådan at købe noget vente lidt sælge og købe noget nyt, har et stramt budget så det er noget jeg skal sparer sammen til over længere tid derfor jeg skriver som jeg gør mht at købe noget "ordentlig" fra start som jeg kan have i mange år.

Hvor i landet bor du? Du kan sikkert også få meget ud af at besøge en med lidt erfaring inden du beslutter dig og køber udstyr. Du er meget velkommen her i Svendborg, jeg har både en EQ5 og EQ6, en Skywatcher Explorer 130PDS, en IN ED70 refraktor samt lidt mere småtterier.

Jeg bor i Nordvest sjælland så der er et stykke vej til Fyn

Når det kommer an på DSO fotografering, så handler det ikke om størrelsen (det gør det sjældent ) på teleskopet, slet ikke.
Det handler om brændvidden og f-tallet (dvs åbningens størrelse).

Brændvidden fortæller dig, hvor stort et synsfelt du har med et givet kamera.
F-tallet fortæller dig den fotografiske hastighed teleskopet giver dig.
Det er direkte sammenligneligt med telelinser. Altså et 1000mm f/4 teleskop er fotografisk lige så hurtigt som en 150mm telelinse på blænde 4.
Og du har et mindre synsfelt med en 200mm tele end du har med et 50mm. Det samme gælder teleskoper.

Du skal altså tænke over hvilke objekter du ønsker at fotografere.
F.eks. Andromeda galaksen, Orion tågen, Rosette tågen, Californien tågen bla. er så store på himlen, at de ikke kan fotograferes af større amatør-teleskoper.

Det næste du skal tænke over er, at DSO fotografering rent faktisk er ret svært.
Der er mange ting der skal spille sammen for at optage gode data. Det næste er så billedebehandlingen, som er et helt kapitel for sig selv.

Lad os koncentrere os om det hardware messige her.
For at kunne tage astro-foto, så skal du have en opstilling, der tracker stjernernes bevægelse over himlen. Et mount.
Det skal have en passende kvalitet og størrelse, da det tager noget tid at lære at bruge det. Du vil helst ikke skulle skifte lige med det samme.
Derfor anbefaler jeg et Synscan EQ6, da det med success er brugt af rigtig mange astro-fotografer + overkommelig i pris + kan bære ganske stor vægt under de rette forudsætninger.
http://www.lyra.dk/monteringer-og-stati ... nscan.html

Som du kan se, så er vi allerede bevæget os udenfor dit budget, og vi har endnu ikke snakket om teleskopet.
Men IMO, så er mountet langt vigtigere i første omgang.
Du kan evt downgrade til en EQ5. Samme type, så det du lærer kan du viderebringe til en EQ6 senere.
Alternativt så kik efter et brugt EQ6. Nogle gange annonceres det her på sitet eller på tilsvarende. Er du heldig ligger de på ca 6k, men du skal være hurtig, da EQ6 er meget populær
Brug de fleste penge på mountet og nøjes med et mindre billigt teleskop, da teleskopet er det letteste at opgradere

Kamera. Her anbefaler jeg at du starter med et DSLR, som du muligvis har i forvejen.
Rigtig mange gode astro-billeder er taget med DSLR, som har vist sig at være ganske gode begynder kameraer.
Både Canon og Nikon kan anvendes med et såkaldt "nosepiece" til nogle få hundrede kr. Brugte DSLR kameraer kan også findes brugt til ganske rimelige penge, og det behøver ikke være nyeste model.
Kan du finde et brugt Canon 1100d, så er det et af de bedre. Find en trådudløser, gerne en der kan programmeres med intervaller.

Når det kommer til teleskopet, så anbefaler jeg et lille linse-teleskop til at starte med.
80mm ED som den her http://www.lyra.dk/tubus/ed-refraktorer ... tubus.html
eller måske det større (men billigere pga farvefejl) http://www.lyra.dk/tubus/linseteleskope ... aktor.html

Grunden til linseteleskoper er at de sjældent skal justeres (kollimeres) og generelt er nemme at arbejde med.
Men alternativt kan du overveje et 150mm newton teleskop som dette http://www.lyra.dk/tubus/newton-spejlte ... tubus.html

Brændvidden er hhv
80 mm f/6,2 = 500 mm
102 mm f/5 = 500 mm
150 mm Newton f/5 = 750 mm

Jo længere brændvidde jo sværre er det at tracke stjernerne præcist.
Det betyder kortere tid før det kan ses, at stjernerne bliver ovale eller ligefrem streger på billederne.
Start med lysstærke objekter og eksponeringstider på 30-60 sek.

Alle disse 3 "små" teleskoper kan du fotografere rigtig mange objekter: Galakser, gaståger, stjernehobe, planetariske tåger, selvfølgelig planeter og den gode gamle Måne.
Det er meget alsidige teleskoper.

Rudi her på astronet har taget mange fine billeder med en 150mm Newton.

Sidste råd er måske det vigtigste.
Meld dig ind i en astro-klub. Mød andre astro-nørder. Tag ud og besøg deres observatorier og lyt-og-lær !

Sidst leg med denne side > https://astronomy.tools/calculators/field_of_view/
Vælg Imaging mode og vælg f.eks. Canon 500d eller lign. Og så Custom telescope og indtast åbning og brændvidde for et af de teleskoper jeg har anbefalet.
Vælg Messier M42 (Orion tågen) og tryk så Add to view.

Forneden ser du nu en simulering af det kamera-teleskop kombination. Rammen indrammer hvad dit kamera "ser".
Og som det kan ses, så er Orion tågen større end kameraets synsfelt.
Prøv at vælge andre objekter og få en fornemmelse af størrelserne. Prøv også andre teleskoper osv.

PS det er ikke en simulering af hvor lysstærk en optagelse i givet fald vil være. Det er alene synsfeltet den simulerer

Okay så mht kameraet så skal man have flere kameraer med en lave f og høj f som jeg forstår for ved lav får man bredere vinkel og ved høj f snæver og mere præcis?
Har jeg forstået det rigtigt? Eller kan man have et kamera til det hele?




Okay midt i det hele her så tror jeg at jeg ved hvad i mener mht en "lille" kikkert kan være lige så god. For den kikkert jeg har linket fx den har x400 zoom så jeg vel godt zoome helt tilbage til x1 zoom eller er den fixet på x400 hele tiden , så kan den vel også det hele eller kan jeg kun se langt ud hele tiden?

Skywatcher Explorer serien har modeller der hedder P og PDS.
En væsentlig forskel er at PDS modellerne har en crayford fokuser med 1:10 udveksling til mikrofokusering, dvs at det en meget lettere at opnå præcis fokusering. Jeg har selv en PDS model og er rigtig glad for den.

Prøv feks at læse om teleskopet her:
http://www.lyra.dk/tubus/newton-spejlte ... tubus.html

Hvis du skal tage astro fotos er en 1:10 mikro fokuser et must!!!

PS: og velkommen til en rigtig spændene hobby

Okay så må det blive ds modellen hvis det ender med sådan en fætter.

Jeg prøver lige på at få svaret jer alle i en besked håber i kan bære over med det hehe, i skriver jo så meget, selvom det kun er fedt.



Virker alle kameraer på alle teleskoper, eller er det noget bestemt man skal se efter der, de har ikke universal mount?

Mvh Jonas

[JonasHenriksen]

Kom lige til at tænke på om i kender nogle bestemte sider, eller har nogle links hvor man fx kan se et helt stjerne billede som lad os sige at hvis vi kiggede med vores øjne på hele nattehimlen og kunne se alle farver osv, også er der et eksempel med at -

Med dette zoom fx x50 der kan du se så meget og med x100 kan du se dette så og så meget osv?

Håber i forstår hvad jeg mener, eller kunne det måske være en "lille" opgave for jeg med mange forskellige stjernekikkerter

fx som vist nedenfor, bare med flere firkanter for hvert zoom

Mvh Jonas

[Astrojensen]

Okay midt i det hele her så tror jeg at jeg ved hvad i mener mht en "lille" kikkert kan være lige så god. For den kikkert jeg har linket fx den har x400 zoom så jeg vel godt zoome helt tilbage til x1 zoom eller er den fixet på x400 hele tiden , så kan den vel også det hele eller kan jeg kun se langt ud hele tiden?

Når man taler om teleskoper, så taler man ikke om "zoom", men om forstørrelse. En forstørrelse på f.eks. 400 gange forkortes ofte til 400x. Et teleskops forstørrelse, når det bruges visuelt, afhænger af teleskopets brændvidde og okularets brændvidde. Man finder enkelt forstørrelsen ved at dividere teleskopets brændvidde med okularets brændvidde. Et teleskop med 1000mm brændvidde brugt med et 10mm okular vil give 100x forstørrelse. Bruger man et 20mm okular, falder forstørrelsen til 50x. Bruger man et 5mm øges forstørrelsen til 200x, osv. Okularer kan købes med brændvidder på mellem ~80mm og 1,6mm, men mellem 40mm og 4mm er det mest almindelige. Man kan også købe zoomokularer med variabel brændvidde, i reglen 8-25mm eller deromkring, så ét enkelt zoomokular kan erstatte en hel række almindelige okularer, dog ofte med noget mindre synsfelt, end de almindelige okularer med fast brændvidde. Der er grænser for, hvor langt op og ned man kan gå i forstørrelse. Opad bliver man meget hurtigt begrænset af lufturoen, i hvert fald på 99 nætter ud af 100. I reglen må man her til lands være meget tilfreds, hvis man kan bruge 150x forstørrelse og billedet ikke er alt for flimret og udtværet. Kan man bruge 200x er det en storartet nat. Oftest må jeg holde mig til omkring 100x eller endda mindre. Nedad bliver man ofte begrænset af okularernes brændvidde, men man skal også passe på, at forstørrelsen ikke bliver alt for lav, for så udnytter man ikke teleskopet fuldt ud og hvis det er et spejlteleskop, kan forstørrelsen blive så lav, at man kan se skyggen af sekundærspejlet i okularet. Det sker dog ikke på en linsekikkert. Det kan tage lang tid at forklare, men i reglen bør man holde sig til forstørrelser ikke lavere end teleskopets åbning i millimeter divideret med syv og ikke højere end ganget med to. Altså mellem cirka 30x og 400x for et teleskop med en åbning på 200mm. Det er blot en tommelfingerregel, den er ikke hugget i sten, men det er et godt udgangspunkt. I praksis vil man med et 200mm teleskop sikkert ofte gerne gå ned til de 30x (hvis brændvidden og de tilrådighed værende okularer tillader det), men kan måske kun sjældent komme over 200x, fordi luftens uro ikke tillader et skarpt billede. Selvfølgelig kan man bruge 400x hver eneste gang, hvis man vil, men oftest vil det bare resultere i et udtværet, voldsomt flimrende billede, uden flere detaljer end som ved f.eks. 100x, men meget trættende og svært at se på. Og nogle objekter udsender slet ikke tilstrækkeligt med lys til, at man overhovedet kan bruge så høje forstørrelser. Jo mere man forstørrer billedet, desto svagere bliver det nemlig.

Fotografisk afhænger forstørrelsen af brændvidden på teleskopet og intet andet (ved en given pixelstørrelse). Medmindre man bruger såkaldt okularprojektion, men det skal vi ikke rode os ind i nu.

Hvor meget forstørrelse man kan anvende visuelt, afhænger af teleskopets størrelse, objektets lysstyrke, de atmosfæriske forhold (seeingen og luftens klarhed), samt i ikke ringe grad observatørens præferencer. Det bør imidlertid STÆRKT understreges, at man IKKE bør vælge sig et stort teleskop ud fra rent teoretiske overvejelser omkring hvad det TEORETISK kan yde af opløsning af detaljer, da det i praksis UHYRE sjældent kan gøre dette i praksis fra vore breddegrader. Man bør vælge et teleskop ud fra, hvad man rent faktisk vil bruge, hver gang det er klart, ikke alle mulige andre kriterier. F.eks. giver det ingen mening at vælge et stort newton-spejlteleskop, hvis man bor på 7. sal i en lille lejlighed i storbyen og skal observere fra en altan, da der simpelthen ikke er plads til den på altanen. Her vil det give langt mere mening at vælge en lille linsekikkert eller f.eks. en maksutov-cassegrain. Et teleskop, der bruges ofte, er mere produktivt, end et, der bruges sjældent. Det skal også understreges, at det at observere, er en kunst, der kræver erfaring. Og erfaringen er den samme, uanset om teleskopet er stort eller lille. Derfor vil et lille teleskop, der bruges ofte og med forståelse, give en større erfaring, end et stort, der bruges sjældent. Dén pointe er der imidlertid mange amatørastronomer, der ikke har forstået.

Nu har vi her ofte talt om teleskopET, altså i ental, gående ud fra, at man kun har ét teleskop. Det er der selvfølgelig ingen grund til, at man skulle nøjes med. Mange amatørastronomer ender da også hurtigt med at have flere teleskoper, der hver især er mere eller mindre specialiseret til hver deres formål. Det kan faktisk være en langt billigere strategi, end at forsøge at skaffe sig ét teleskop, der skal kunne alt. Det findes nemlig ikke. F.eks. vil man til nogle objekter gerne bruge høj forstørrelse (såsom planeterne) og her er det godt med en lang brændvidde, men en lang brændvidde giver et lille synsfelt, så hvis man gerne vil se på meget store objekter, så vil man gerne have et teleskop med kort brændvidde.

Ja, der er meget at tage hensyn til. Det er ikke ligesom bare at købe et nyt fjernsyn.


Thomas, Bornholm

[JonasHenriksen]

Når man taler om teleskoper, så taler man ikke om "zoom", men om forstørrelse. En forstørrelse på f.eks. 400 gange forkortes ofte til 400x. Et teleskops forstørrelse, når det bruges visuelt, afhænger af teleskopets brændvidde og okularets brændvidde. Man finder enkelt forstørrelsen ved at dividere teleskopets brændvidde med okularets brændvidde. Et teleskop med 1000mm brændvidde brugt med et 10mm okular vil give 100x forstørrelse. Bruger man et 20mm okular, falder forstørrelsen til 50x. Bruger man et 5mm øges forstørrelsen til 200x, osv. Okularer kan købes med brændvidder på mellem ~80mm og 1,6mm, men mellem 40mm og 4mm er det mest almindelige. Man kan også købe zoomokularer med variabel brændvidde, i reglen 8-25mm eller deromkring, så ét enkelt zoomokular kan erstatte en hel række almindelige okularer, dog ofte med noget mindre synsfelt, end de almindelige okularer med fast brændvidde. Der er grænser for, hvor langt op og ned man kan gå i forstørrelse. Opad bliver man meget hurtigt begrænset af lufturoen, i hvert fald på 99 nætter ud af 100. I reglen må man her til lands være meget tilfreds, hvis man kan bruge 150x forstørrelse og billedet ikke er alt for flimret og udtværet. Kan man bruge 200x er det en storartet nat. Oftest må jeg holde mig til omkring 100x eller endda mindre. Nedad bliver man ofte begrænset af okularernes brændvidde, men man skal også passe på, at forstørrelsen ikke bliver alt for lav, for så udnytter man ikke teleskopet fuldt ud og hvis det er et spejlteleskop, kan forstørrelsen blive så lav, at man kan se skyggen af sekundærspejlet i okularet. Det sker dog ikke på en linsekikkert. Det kan tage lang tid at forklare, men i reglen bør man holde sig til forstørrelser ikke lavere end teleskopets åbning i millimeter divideret med syv og ikke højere end ganget med to. Altså mellem cirka 30x og 400x for et teleskop med en åbning på 200mm. Det er blot en tommelfingerregel, den er ikke hugget i sten, men det er et godt udgangspunkt. I praksis vil man med et 200mm teleskop sikkert ofte gerne gå ned til de 30x (hvis brændvidden og de tilrådighed værende okularer tillader det), men kan måske kun sjældent komme over 200x, fordi luftens uro ikke tillader et skarpt billede. Selvfølgelig kan man bruge 400x hver eneste gang, hvis man vil, men oftest vil det bare resultere i et udtværet, voldsomt flimrende billede, uden flere detaljer end som ved f.eks. 100x, men meget trættende og svært at se på. Og nogle objekter udsender slet ikke tilstrækkeligt med lys til, at man overhovedet kan bruge så høje forstørrelser. Jo mere man forstørrer billedet, desto svagere bliver det nemlig.

Okay så hvis vi skal tage udgangspunkt i den stjernekikkert jeg har fundet indtil videre :

Magnification (with eyepiece supplied) x36
Eyepiece Supplied 2" 28mm long-eye-relief

Vil det så sige at man skal købe et okular til hver bestemt forstørrelse man vil se ud i rummet hvor langt væk det er, så som du beskriver jo mindre mm okular jo længere væk og jo større jo tættere på? Så fx 80 mm til månen og 1.6 mm er vel det max teleskopet tillader?

men når der så står magnification x36 hvad mener de så med det? er det fordi at den 28mm okular der følger med giver en forstørrelse på x36?

okular projektion er vel bare man sætter flere okularere oven på hinanden måske, men det kan jeg søge mig til.

Godt nok bor jeg i en mindre by med en masse lys, men mine forældre bor kun et par kilometer væk på en gård hvor der er helt mørk , har godt læst mig til at der ikke på være noget forstyrrende lys overhovedet.

Mvh

[Lindhard]

Hej Jonas

kan du afsløre, hvilken by du bor ?

[JonasHenriksen]

Hej Jonas

kan du afsløre, hvilken by du bor ?

Jep sagtens bor i Asnæs nordvest sjælland .

[John]

Hej Jonas

Her er indledningen til Jesper Sørensens bog "astrofoto" skrevet i 2008, men som stadig er en guldgrube for den som gerne vil i gang med astrofotografering. Jeg har selv den trykte udgave som der er læst og bladret i mange gange. Bogen kom i begrænset oplag, men den kan heldigvis stadig downloades kvit og frit på hans hjemmeside: http://www.astrofoto.dk/Astrofoto.html Jeg tror faktisk du kan få svar på alle dine spørgsmål der og ellers spørger du bare her på forum!


Astrofoto er en dejlig hobby. Vi kan tage billeder af fjerne himmelobjekter, billeder af en kvalitet som for
tyve år siden var forbeholdt professionelle astronomer med kæmpeteleskoper. Vi kan fra baghaven
fotografere galakser som befinder sig millioner af lysår borte, og gaståger i Mælkevejens naboarme. Vi kan
fotografere Månen, Solen og planeterne i detaljer som var uopnåelige selv for de professionelle for ikke så
længe siden. Amatørteleskoper er blevet bedre og billigere ‐ selvom man stadig sagtens kan købe sig fattig ‐ 
og kamerateknikken har gennemgået en større revolution.
Men al begyndelse er svær, og der er rigtig mange ting at lære hvis vi nu gerne vil drive det lidt videre end
til at tage snapshots af Månen, ved at holde et digitalkamera ned til teleskopets okular. Det er sjovt nok i sig
selv at tage sådan et billede, og det kan give et forbavsende resultat, men der er langt flere muligheder for
den der bliver grebet af hobbyen

Astrofoto.jpg (157.14 KiB) Vist 515 gange