La Palma - En nat med Stellina

Generelt om alle typer linseteleskoper
Besvar
Brugeravatar
Lindhard
Reactions:
Indlæg: 737
Tilmeldt: 27 nov 2017, 20:32
Geografisk sted: Esbjerg

La Palma - En nat med Stellina

Indlæg af Lindhard » 29 feb 2020, 21:11

stellina1.jpg
stellina1.jpg (112.57 KiB) Vist 224 gange

En eftermiddag, medens vi sad og forberedte os på aftenens observationer, kom vor vært med en stor kasse og bad os prøve ”denne her”, som lige var kommet ind ad døren.

Kassen indeholdt et Stellina teleskop, som jeg kun havde set meget lidt om på nettet, men han spurgte, om vi ikke kunne prøve det af. Nyt legetøj? det var vi da med på.

Stellina, der er fransk og designet af Vaonis, er et teleskop uden okular og efter sigende verdens første ”smarte teleskop”, der (kun) kan kontrolleres og bruges via en smartphone.

stellina2.jpg
stellina2.jpg (135.77 KiB) Vist 224 gange

Stellina ligner ikke et teleskop, nærmere et lille køleskab. Det vejer 11,2 kg, fylder 49x39x13 cm og står på et lille stativ, som følger med. I kassen er der også et lille batteri og nogle ledninger. Stellina kan ikke tilsluttes en stikkontakt.

Batteriet tilsluttes Stellina via USB-C og giver med sine 10.000 mAh teleskopet fem timers brug. Undervejs er batteriet gemt inde i teleskopet.


stellina3.jpg
stellina3.jpg (104.77 KiB) Vist 224 gange


Astronomisk er Stellina en refraktor med en åbning på 80 mm og en brændvidde på 400 mm, altså f/5. Linsen sidder på en tubus, som vippes ud, og linsen har indbygget varmebånd mod dug (som ikke var noget problem for os på La Palma).

stellina4.jpg
stellina4.jpg (196.65 KiB) Vist 224 gange

Teleskopet bruger en 4-core 1,4 GHz-processor og har en Sony 1 / 1,8-tommer CMOS-sensor, som kan producere 6,4 MP-billeder i JPEG og Raw. Alt gøres automatisk, og det billede, du ser på din smartphone, er resultatet af stacking af de billeder, der tages.

Men først skal det hele sættes op og tilsluttes. Teleskopet er ganske nemt at sætte sammen, det kan næsten ikke gøres forkert.

Tilslutning af Stellina til mobilen er en integreret del af opsætningen, fordi teleskopet bruger mobilens GPS-position til at kalibrere sit syn på nattehimmelen ved hjælp af sin egen starfield-genkendelsessoftware.

Der medfølger ingen manual, men man skal hente ”Stellinapp” i App Store og så gå frem, som appen viser.

Jeg brugte denne video på YouTube, som forklarer opsætningen



Først sættes batteriet i og teleskopet tændes på en stor knap på siden.

Så skal mobilen stilles ind på Stellinas Wi-Fi net, ligesom når man skal finde nettet derhjemme.

Når der er hul igennem, skal man oprette en konto med navn og den slags (det koster ikke noget) og så går teleskopet i gang med at initialisere. Derefter er det klar til brug.

Det tog meget lang tid at komme i gang, systemet er meget langsomt, og der afspilles nogle forskellige lysshows på mobilen, hver gang teleskopet er i gang med noget -dem bliver man hurtigt ret træt af.

Og det er vigtigt at holde WI-FI-forbindelsen intakt. Smutter den, skal forbindelsen genoprettes, det betyder geninitialisering, en proces, der er automatisk, men det tager lige 10 minutter.

stellina10.jpg
stellina10.jpg (82.34 KiB) Vist 224 gange

Vi havde Stellina stående på en af terrasserne, medens vi sad på en anden terrasse 10 meter væk og nød en ”vand”. Det fungerede udmærket. I teorien kunne du placere Stellina i din baghave og sidde inde og se på billederne.

Det var kun en forholdsvis kort test, så vi prøvede ikke så meget, men systemet virker ok og placerede de objekter, vi valgte midt i billedet. Der var en liste over Messier-objekter, som vi valgte fra, men jeg fandt ikke umiddelbart andre, f.eks. NGC-objekter, men de er der muligvis, hvis man studerer det nærmere.

Stellina går i gang med at tage billeder, når det valgte objekt er fundet, og teleskopet bliver ved med at tage fotos, til du afbryder. Eksponeringstid pr. billede var 10 sekunder, den kan muligvis indstilles til længere eller kortere eksponeringer.

stellina8.png
stellina8.png (437.02 KiB) Vist 224 gange

Man vælger, hvad man vil se- en galakse, tåge, stjernehob, planet eller månen – i app'en på mobilen, og Stellina finder objektet, fokuserer digitalt på det og begynder at tage billeder, som man så kan se i app’en. Man kan derefter gemme billedet på mobilen eller dele det på nettet.

stellina9.png
stellina9.png (964.72 KiB) Vist 224 gange
Andromedagalaksen efter henholdsvis 16 og 48 billeder i stakken. (Skærmprint fra app'en. Billedet er fra nettet)


Billederne var ok, men ikke fantastiske, det var dog nemt at se kvalitetsforbedringen, efterhånden som der blev stacked flere og flere billeder på. Der er er en tæller på billedet, så man hele tiden kan se, hvor mange billeder, der er taget, og hvor lang tid der er brugt.

Billederne blev ikke helt så skarpe, som jeg havde ventet, men vejret kan have spillet en rolle. Alle billederne herunder er en stack af tyve billeder.

stellina5.JPG
stellina5.JPG (103.51 KiB) Vist 224 gange
M 46 med en planetariske tåge NGC 2438 oveni

stellina6.jpg
stellina6.jpg (142.99 KiB) Vist 224 gange
Oriontågen. Ikke helt så fin og skarp som vi havde ventet.

stellina7.JPG
stellina7.JPG (89.26 KiB) Vist 224 gange
M 38, hvis jeg husker ret.


Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal mene om dette teleskop.

Det ER nemt. Ikke noget med dark og flat frames og alt det der, ikke noget med polindstilling og nedkøling af kameraer, tilslutning til den bærbare osv. osv. Når initialiseringen er færdig, kontrolleres Stellina uden problemer fra mobilen.

Men for en visuel mand som mig er det svært at se meningen med Stellina. Tanken er ifølge Vaonis at gøre det nemt at udbrede kendskab til universet, men jeg tror ikke umiddelbart, at der kommer flere amatørastronomer ud af det.

Hvis man er mere fotografisk indstillet og gerne vil samle billeder af de mange objekter, så er det da nemt, og teleskopet tiltaler givetvis mange, der gerne vil have alting ind over mobilen. Og hvis man ikke gider gå udenfor om natten, så er det fint at sætte Stellina ud på altanen, og lade den lav arbejdet medens man ser en film i fjerneren og lige følger med på mobilen, hvad der sker. Men så skal kvaliteten nok forbedres.

Så er der lige prisen. Stellina koster 3.999 EUR eller ca. 30.000 kr. og jeg er sikker på, at der kan fås bedre udstyr og 80 mm kikkerter noget billigere, men så er set-up’et til gengæld ikke så nemt.
Senest rettet af Lindhard 01 mar 2020, 01:04, rettet i alt 1 gang.
mvh
Lars
Astrojensen
Reactions:
Indlæg: 554
Tilmeldt: 03 dec 2017, 21:05

Re: La Palma - En nat med Stellina

Indlæg af Astrojensen » 29 feb 2020, 21:28

Personligt ville jeg hellere lege med nogle af de teleskoper, man ser i baggrunden på første billede, men jeg er jo også ret gammeldags... :P


Mvh
Thomas, Bornholm
outlook
Reactions:
Indlæg: 140
Tilmeldt: 01 jan 2018, 13:36

Re: La Palma - En nat med Stellina

Indlæg af outlook » 29 feb 2020, 23:25

Personligt synes jeg, at den er skudt ved siden af, især i forhold til prisen. Den er tænkt som en indgang for begyndere, men det er vel de mere velbeslåede af slagsen, der menes. I dag med et billigt goto teleskop, et zwo kamera og stacking software på en laptop er billederne dybere, skarpere og man kan stadig sidde indendørs og se billederne. Før denne digitalisering brugte jeg et analogt kamera, et Watec 120+ med stacking indbygget samt en monitor og kunne fx se Hestehovedet og Flammetågen med en 4" f5 kikkert. Al det til kun en brøkdel af prisen for en Stellina, der mere ligner en robot.

Med Watec kameraet koblet til et moderne stort fladskærms tv ser Orion tågen vildt imponerende ud og bruger man teknikken til Månen med et i dag gammeldags TIS kamera kan jeg snart ikke få armene ned af begejstring over, hvor godt det ser ud. Nærmest som at kigge ud af et vindue fra et rumskib. Stellina har været undervejs i lang tid som en prototype, hvor man har integreret det hele i et apparat, men det er dog alligevel gammel vin på nye flasker.
Brugeravatar
Rudi
Reactions:
Indlæg: 3680
Tilmeldt: 26 nov 2017, 21:43
Geografisk sted: Sydfyn
Kontakt:

Re: La Palma - En nat med Stellina

Indlæg af Rudi » 01 mar 2020, 08:14

Ej hvor spændende, sådan lige at få lejlighed til, at lege med et nyt spændende produkt.
Men som du selv skriver, så er 30.000,- jo også en slat penge. Og man har jo ikke mulighed, for at ændre på setuppet. Feks skifte kamera eller teleskop. Hvis jeg stod som nybegynder med 30.000,- i hånden, så ville jeg gå den traditionelle vej; EQ montering, newton, osv
/Rudi
Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 2 gæster