reducer/flattener. Som dublet er det nødvendigt med en "langsommere" refraktor end man ser med en triplet. Fordelen er indlysende nok, at en dublet for det første er lettere og ikke så toptung som en triplet. Og for det andet køler den hurtigere ned til omgivelsernes temperatur, hvad en triplet dog også kan gøre, hvis den er oliefuget. Men derudover er en dublet lettere at justere og kollimere, hvad man ikke uden et vist fagkundskab skal gøre med en triplet.
Denne dublet har en række mærker annekteret. Jeg tror det var amerikanske StellarVue som introducerede den selvom objektivet vist nok kommer fra Kina.
ED glasset er dog japansk, nemlig Ohara fpl-53 og glasset det er parret med er en lanthanum type som skulle matche ED elementet så farvefejlen minimeres. Brændvidden er lige under meteren, så vi havner for en dublet på omkring de f/8 som er passende for en ED dublet, hvis også aberrationerne skal være nogenlunde under kontrol. Ud over StellarVue og under navnet "Access" har også Altair Astro fået denne refraktor i butikken.
Navnet er et andet, men det er stadig samme refraktor eller i hvert fald objektivet. Mekanisk kan der være afvigelser som tubus ringe og fokuser. Tyske TeleskopService har også refraktoren på programmet og det er fint nok. Den er billigere her end hos de to andre kombattanter. Hvad man kan diskutere og som nok er en smagssag, er udformningen af fokuseren eller rettere farven af samme, nemlig hvid på dele af den. Det falder ikke i min smag, men jeg er jo lidt konservativ i den retning. Den er dog tandstangsbaseret og ikke en Crayford, så det er altid noget. Altair Astros udgave af fokuseren er heldigvis sort som det ses på billedet.
Men fine, især visuelle instrumenter, det er de og nogle interessante nyheder. Jeg kan ikke lade være med at sammenligne dem med en go gammel kending fra først i halvfemserne, nemlig Astro-Physics 130mm f/8 EDT, der dog er en triplet med glassorter som ikke fås mere, men med et design og en korrektion som var ideel for typen.
Det er faktisk ikke let i dag, da glasset som ED elementet er parret med endog kan overstige værdien af ED elementet, i hvert fald for typen Oharas fpl-51. Fpl-53 er dog 3 gange dyrere end fpl-51. Der er kommet en anden type, fpl-55 som har lignende egenskaber som 53 har, men lettere at forme. Andre glas fabrikanter har lignende typer, men andre navne.
Sjovt er det imidlertid, at vægten ikke er faldet trods anvendelsen af to elementer i stedet for tre. A-P'en vejer omkring de 7-8 kg afhængig af bestykning og det gør dubletterne også. Dubletterne er luftspalter, men den dag i dag ved jeg stadig ikke med sikkerhed om min A-P er med luftspalte eller oliefuget. I hvert fald er spalten så smal, at man sikkert kunne vælge om det skulle være med luft eller olie. Det tilbød firmaet i hvert fald den gang op til starten af halvfemserne. Glastyperne tillod nemlig, at alle overflader er sfæriske. Min er fra 1991 og stadig fremragende.
Det er de nye dubletter sikkert også til det de er beregnet til. Skal en binoviewer bruges er en 2x barlow nok også nødvendig i enden af bino'en, men det er også en god ide, når planeter, sol og måne skal studeres nærmere. De behøver ofte stor forstørrelse og derfor er en lang brædvidde og lidt mere åbning for mere lys som en 5" også en go ide.
