En vittighed, Dark Sky Mandø

-- beskrivelse mangler, gode forslag modtages gerne --
Brugeravatar
nightsky
Reactions:
Indlæg: 588
Tilmeldt: 08 dec 2017, 17:54
Geografisk sted: Danmark

En vittighed, Dark Sky Mandø

Indlæg af nightsky » 10 mar 2019, 13:49

Man forbløffes ind imellem. Mandø, et ekstra mørkt sted? Ud fra egne oplevelser, få år tilbage, er Esbjerg en stor lysbue mod nord. Der er vist en turistchef som skal have et projekt stablet på benene, som ikke koster kommunekassen penge. Ikke noget med at mindske lysforureningen, men blot udpege et sted som er langt væk fra forureningskilden.

Er det ikke sørgeligt at vi er kommet dertil, at en mørk nattehimmel er en sjældenhed og et turistmål, suk :cry: Er det måske bedre at vi dropper ambitionerne om Dark Sky områder, og i stedet bruger kræfterne på at mørk nattehimmel for alle, uanset hvor man bor. Eneste grund til at Dark Sky steder er interessante og kan bruges i turistsammenhæng, er jo fordi vi sviner alle andre steder til med lys. Lidt lige som for få år tilbage, hvor man skulle rejse ud på landet for at få frisk luft. Nu er man heldigvis begyndt at kræve frisk luft i byerne.

Fra Jyske Vestkysten:
Med den kæmpeinteresse, der er for Dark Sky i blandt andet USA, hvor turismen eksploderer i de områder, hvor det findes, mener jeg det vil være det helt rigtige for vores område, og tilføje endnu et aspekt til kommunens mange muligheder for turister, siger Karen Sandrini.


Studietur

Mandø har jo i forvejen masser af turister, så hvordan opstod idéen til at gøre netop Mandø til et Dark Sky Place?

- Jeg var i Holland sammen med blandt andre miljøminister Jakob Ellemann-Jensen, der skulle underskrive en international aftale om Vadehavet. Her talte flere deltagere om projekter i Vadehavsregi, og et af dem var om Dark Sky. Det var meget fascinerende, og jeg tænkte, at jeg ville undersøge muligheden for, at vi kunne lave et projekt i Esbjerg Kommune. Her passede Mandø perfekt, og jeg er glad for, at miljøchefen var imødekommende og med på idéen, og jeg synes det viser, at man kan få mange nye og gode inputs fra studieture i ind- og udland. Jeg er i hvert fald spændt på at se, hvor Dark Sky-projektet ender på Mandø.
\Lars
Brugeravatar
Rudi
Reactions:
Indlæg: 2466
Tilmeldt: 26 nov 2017, 21:43
Geografisk sted: Sydfyn
Kontakt:

Re: En vittighed, Dark Sky Mandø

Indlæg af Rudi » 10 mar 2019, 14:05

Tjooo... Der er ca 20 km til Esbjerg mod nord. Så mon det er så slemt? Det er nok kun meget lavt, at man kan se det?
Når jeg kikker ud over vandet mod Ærø, ligeledes 20 km væk, så er der kun en svag lys dome ca 3-5° over Ærøskøbing.

Bor der ikke en derovre med en SQM måler?
/Rudi

Billede
Brugeravatar
Lars Malmgren
Reactions:
Indlæg: 446
Tilmeldt: 28 nov 2017, 10:41
Geografisk sted: Frederikssund, Danmark

Re: En vittighed, Dark Sky Mandø

Indlæg af Lars Malmgren » 10 mar 2019, 17:40

Du sammenligner Esbjerg ~indbyggere 72400, Danmarks 5. største by, med Ærøskøbing med 961 indbyggere ??

Var det vittigheden her i tråden?? :lol:
Med Venlig Hilsen
Lars Malmgren

Billede
Brugeravatar
Jens_Jacobsen
Reactions:
Indlæg: 643
Tilmeldt: 10 dec 2017, 12:53
Geografisk sted: Egeskov

Re: En vittighed, Dark Sky Mandø

Indlæg af Jens_Jacobsen » 10 mar 2019, 18:09

Esbjerg med sovebyer, ligger så hut jeg visker omkring 120 k indbyggere??
mvh
Jens
Brugeravatar
Rudi
Reactions:
Indlæg: 2466
Tilmeldt: 26 nov 2017, 21:43
Geografisk sted: Sydfyn
Kontakt:

Re: En vittighed, Dark Sky Mandø

Indlæg af Rudi » 10 mar 2019, 18:14

Det er mange år siden jeg har været der. Men jeg husker det som ret mørkt.

Det ser også sådan ud her:
https://lighttrends.lightpollutionmap.i ... t=55.28791


Jeg syntes da, at det er prisværdigt, at nogen vil kæmpe for mørket. Går sgi da ud fra, at der vil ligge handlinger bag udtalelsen og der skal gøres noget, for at begrænse lysforureningen.

@Tom A må vide en masse om, hvordan man gør og hvad der kræves.
/Rudi

Billede
Brugeravatar
nightsky
Reactions:
Indlæg: 588
Tilmeldt: 08 dec 2017, 17:54
Geografisk sted: Danmark

Re: En vittighed, Dark Sky Mandø

Indlæg af nightsky » 10 mar 2019, 18:45

Rudi skrev:
10 mar 2019, 18:14
Jeg syntes da, at det er prisværdigt, at nogen vil kæmpe for mørket. Går sgi da ud fra, at der vil ligge handlinger bag udtalelsen og der skal gøres noget, for at begrænse lysforureningen.
Det kan du have ret i, men det er efter min mening grotesk at man går efter en eller ekstrem udkantslokation, i stedet for at gøre noget for det store flertal. Jeg syntes et er rigtig meget vende om på årsag og virkning. Det er jo kun relativt mørkt på Mandø fordi der er meget lysforurening andre steder. Fra naturens side er Mandø ikke begunstiget med specielt mørke.

Var det ikke bedre at Esbjerg og Ribe kommune gjorde noget for at lysforureningen væk? Den eneste grund til de kigger på Mandø, er grundet flere turistkroner i kassen, ikke noget med at det skal være rart som borger at bo der.
\Lars
Brugeravatar
Rudi
Reactions:
Indlæg: 2466
Tilmeldt: 26 nov 2017, 21:43
Geografisk sted: Sydfyn
Kontakt:

Re: En vittighed, Dark Sky Mandø

Indlæg af Rudi » 10 mar 2019, 18:55

Jo, jeg ville også ønske, at der kunne komme noget generelt for hele DK ang lysforurening.
Der er et firma lige nord-øst for mortovejskrydset i Odense, som lukker uhyggeligt meget lys op.
Og så den formastelige gartner syd vest for Odense.
Torsdag aften, kørte vi fra Otterup til Svendborg, gartneriets hæslige skær på himlen, kunne ses helt oppe fra Otterup!!!!

Her et billede jeg tog fra Svendborg motorvejen ved Årslev (konen kørte selvfølgelig).
Det må være et mareridt at bo tæt på det gartneri, uanset om man kikker stjerner eller ej, det er jo lyst 24/7.
AE1E7117-75FC-460F-8667-5DBBCB6197CB.jpeg
AE1E7117-75FC-460F-8667-5DBBCB6197CB.jpeg (40.13 KiB) Vist 382 gange
/Rudi

Billede
Brugeravatar
Lindhard
Reactions:
Indlæg: 448
Tilmeldt: 27 nov 2017, 20:32
Geografisk sted: Esbjerg

Re: En vittighed, Dark Sky Mandø

Indlæg af Lindhard » 10 mar 2019, 18:57

Det kan du have ret i, men det er efter min mening grotesk at man går efter en eller ekstrem udkantslokation, i stedet for at gøre noget for det store flertal. Jeg syntes et er rigtig meget vende om på årsag og virkning. Det er jo kun relativt mørkt på Mandø fordi der er meget lysforurening andre steder. Fra naturens side er Mandø ikke begunstiget med specielt mørke.

Var det ikke bedre at Esbjerg og Ribe kommune gjorde noget for at lysforureningen væk? Den eneste grund til de kigger på Mandø, er grundet flere turistkroner i kassen, ikke noget med at det skal være rart som borger at bo der.
Det er to forskellige ting, du kører å her, Lars.

Det er da ok, at Mandø markedsfører sig med mørk himmel, hvis de har en. Det er en lokal fordel, ligesom badestrand, seværdigheder og hvad man ellers kan føre sig frem med.

Noget andet er, at kommunerne burde forsøgte at dæmpe lysforureningen mest muligt. Jeg er helt enig i, at det er et issue, men det er uden sammenhæng med det andet,

Esbjerg Kommune må i øvrigt meget gerne begynde i Esbjerg Nord... :D
mvh
Lars
Brugeravatar
Lindhard
Reactions:
Indlæg: 448
Tilmeldt: 27 nov 2017, 20:32
Geografisk sted: Esbjerg

Re: En vittighed, Dark Sky Mandø

Indlæg af Lindhard » 10 mar 2019, 18:58

Her et billede jeg tog fra Svendborg motorvejen ved Årslev (konen kørte selvfølgelig).
Flot billede. Er det Sombrerogalaksen? :D
mvh
Lars
Brugeravatar
Lars Malmgren
Reactions:
Indlæg: 446
Tilmeldt: 28 nov 2017, 10:41
Geografisk sted: Frederikssund, Danmark

Re: En vittighed, Dark Sky Mandø

Indlæg af Lars Malmgren » 10 mar 2019, 19:47

Gartnerierne på Fyn lyser kraftigere end Odense centrum.
Det ses let fra satellit.

https://www.lightpollutionmap.info/#zoo ... BTFFFFFFFT
Med Venlig Hilsen
Lars Malmgren

Billede
Brugeravatar
nightsky
Reactions:
Indlæg: 588
Tilmeldt: 08 dec 2017, 17:54
Geografisk sted: Danmark

Re: En vittighed, Dark Sky Mandø

Indlæg af nightsky » 10 mar 2019, 20:37

Blot til info: Jeg syntes det er fantastisk at der kom et Dark Sky område på Møn.
\Lars
Brugeravatar
Finn N
Reactions:
Indlæg: 39
Tilmeldt: 06 aug 2018, 19:17

Re: En vittighed, Dark Sky Mandø

Indlæg af Finn N » 10 mar 2019, 20:49

Hej
@ Lars M : Ja det er rigtigt med det gartneri, jeg har været på det meste af Fyn og med ganske lidt fugtighed og fjerlette skyer i luften kan det anes i horisonden næsten uanset hvor på Fyn vi er.
Det er vist det gartneri der har fået tilladelse til at dyrke Medecinsk Canabis så det bliver nok ikke mindre i fremtiden.
m Finn N
Brugeravatar
Tom A
Reactions:
Indlæg: 79
Tilmeldt: 19 dec 2017, 09:56
Geografisk sted: Midt i IDSC Møn & Nyord
Kontakt:

Re: En vittighed, Dark Sky Mandø

Indlæg af Tom A » 11 mar 2019, 10:37

Dark Sky Mandø som en vittighed?! Tja, det kommer vist an på synsvinklen.

Det at finde et lille landområde, med meget lavt lokalt bidrag til lysforureningen, og så arbejde på at få det certificeret som Dark Sky område, mens lyshavet omkring området ufortrødent forsætter med at vokse med 2% pr. år. Jo, det er vist en vittighed!

Men vittigheden indeholder også en vigtig pointe, at vi ikke har ret mange områder tilbage i Danmark, med en lav grad af lysforurening og alle landområder i Danmark påvirker hinanden med lysforurening.

Skal vi stoppe eller endnu bedre vende udviklingen, så må den danske befolkning få øjnene op for hvad vi er ved at miste. En effektiv metode til at åbne ikke-amatørastronomens øjne for nattens skønhed er Dark Sky Places. Lige pludselig er stjernerne og nattemørket speciel, tilmed et besøg værd og ikke kun til besvær.
Dark Sky Places giver også medierne noget at snakke om. Før vi startede med Dark Sky Møn og Nyord, så var lysforurening et ikke-eksisterende ord i de danske medier. Det lykkes os at få det ændret! Skal der skabes opmærksomhed om lysforureningsproblematikken, så er det nødvendigt at have medierne med i dag, sådan er verdenen nu en gang skruet sammen.

Skal der ske lykkes, at få en dansk lovningen om at begrænse lysforureningen og beskytte nattemørket og natnaturen. Så er det nødvendigt at medierne og lovgiverne ”opdager”, at det med at passe på nattemørket, ikke kun gælder en flok Mønboer med økuller, men faktisk noget som interesser og optager mange mennesker over hele landet. Og i dette spil er Dark Sky Mandø endnu en brik. Begynder der lokalt at arbejdes på Dark Sky Places andre steder i Danmark, jamen det er alle vigtige brikker i at få opmærksomhed på problemet og dermed i sidste ende, forhåbentlig en lovgivningsmæssigt løsning.

Lige i øjeblikket har jeg været eller er jeg involveret med rådgivning i fire andre projekter (udover Mandø) omhandlende bevarelse af nattemørket i Danmark. Et EU-projekt på Samsø – Nightlight, det har været i gang i to år, og er et samarbejde mellem flere Dark Sky Places i EU. Så er der Dark Sky Als, som især husere på facebook og i lokal området. Finn N er i gang på Helnæs. Det sidste sted vil jeg ikke nævne noget om, for de skal selv komme med den officielle start. Hvad Astrojensen har gang i på Bornholm, må han hellere selv berette om ;-)

For rigtig mange af stederne kan man ryste på hovedet og sige ”Nja… de har det ikke rigtigt mørkt.” Måske ikke, men de er alle utrolig vigtige og nødvendige brikker for at skabe opmærksomhed om vores svindende nattemørke. Brikker som forhåbentlig leder frem til an lovgivningsmæssig beskyttelse af nattemørket, inden de sidste områder med udsigt til Mælkevejen forsvinder.

Dark Sky Mandø lugter langt væk af turisme, ja, desværre, men det gør Dark Sky Møn og Nyord også! Specielt når områderne betragtes gennem mediernes og kommunernes ensidige dækning. Det er surt at det skal være sådan, men det er bagsiden af ”oplevelsessamfundet”, hvor ingen turist skal kede sig og alle områder skal være unikke og lokke turisternes penge til sig. Taler jeg med mønboer, som ikke er involveret i turisme eller kommunen, så er der en utrolig stolthed af at netop ”deres” stjernehimmel er blevet certificeret som speciel god og flot. Den stolthed, skal man ikke undervurdere eller feje bort, for den er med til at beboerne passer på deres område!

Set helt isoleret, så er Dark Sky Mandø mest en vittighed.

Set i det store perspektiv, er Dark Sky Mandø og alle de andre områder, hvor der snakkes om Dark Sky, utrolig vigtige brikker i at nå frem til det Lars efterlyser, en beskyttelse af nattemørket på landsplan.

Nå, det blev en MEGET lang enetale, jeg håber at du holdt ud hele vejen :-)
Brugeravatar
nightsky
Reactions:
Indlæg: 588
Tilmeldt: 08 dec 2017, 17:54
Geografisk sted: Danmark

Re: En vittighed, Dark Sky Mandø

Indlæg af nightsky » 11 mar 2019, 11:53

Tom A skrev:
11 mar 2019, 10:37
Dark Sky Mandø som en vittighed?! Tja, det kommer vist an på synsvinklen..............
Hej Tom, super indlæg.

Du har været inde omkring de overvejelser som jeg prøver at prikke til.

- At mørkesteder kun skal være noget for turister, altså noget der er økonomi i. Hvorfor skal alt herlighedsværdi eller natur kun være til for økonomisk gevinst.
- Et tveægget sværd at lave Dark Sky sites, det giver opmærksomhed, men også undskyldninger for resten af landet for ikke at gøre noget - når der ikke er penge i det.
- F.eks.næste nytår er den gal igen i store dele af landet, lyskasterne. Er det ikke dem vi skal gå efter først?
\Lars
Brugeravatar
Natteravnen
Reactions:
Indlæg: 99
Tilmeldt: 08 dec 2017, 07:20

Re: En vittighed, Dark Sky Mandø

Indlæg af Natteravnen » 11 mar 2019, 12:38

Jeg fandt for nogle år siden en lille "oase" for astronomer som jeg simpelthen måtte benytte. Jeg testede flere DSO'er hjemme fra egen matrikel i byen hvor jeg på normale nætter havde en Vmag 5.7 og på sjældne gode nætter Vmag. 5.9 - altså noget over det forventelige i et mindre lysforurenet miljø.

Så fandt jeg denne lille P-plads langt fra lysforureningskilder: Næstved 15km, Slagelse 14km og Ringsted 16km - umiddelbart et rimeligt sted.
Selvom jeg havde disse afstande kunne jeg se bylys i helt op i 20° over horisonten fra disse byer. Jeg skulle over de 25° for at få denne mørke himmel hvor jeg nåede Vmag. 6.4 i 45°
Det jeg vil frem til er, at vi her i Danmark ofte kæmper med dis eller støv i atmosfæren, hvilket vi jo alle ved er en forstærker for spredning af lys. Jeg skal ikke gøre mig klog på Mandø, men umiddelbart så synes jeg det positive ligger i man åbenbart har fokus på den mørke himmel, at der så ligger en anden agenda bag er nok et kapitel for sig vi kan diskutere.

Min personlige erfaring med de ture jeg har taget rundt for at finde en lille plet med mit teleskop, langt fra byers lys, ja - jeg rammer altid en lysforureningskilde (læs: by) der giver problemer et pænt stykke over horisonten.
Det bedste jeg endnu har oplevet, var mit barndomshjem på Sydlolland, her havde jeg øst- syd- og vesthimlen uden lysforurening overhovedet . . . Puttgarden var det nærmeste der kunne genere, 25km væk.

Min pointe er:
Vi er virkelig udfordret i et lille land som Danmark hvor vi ikke kan bevæge meget mere end 3-4km væk uden at ramme gadelamper i en by, stor som lille. At kalde et område eller en lokalitet for "Dark Sky Site" bør ikke være betinget af politikeres umotiverede luftkasteller, der skal kompetente ind over der kan vurdere hvad en mørk himmel er. En SQM-L på 22.0 ved 45° . . . så er jeg 'tændt' - ellers kan jeg finde andre steder der også kunne titulerers som "Dark Sky Site".


/Jens
T: XT10" / XX14"
O: Hyperion / Televue / Explore Scientific
F: OIII / Sky Glow
Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst