Nu skal det være - hjælp til entusiastisk begynder.

Et du helt ny inden for amatørastronomien? Så stil spørgsmål her.
- Hvilket grej der passer til dit behov?
- Bor der en etableret amatørastronom i nærheden, som kan hjælpe?
Brugeravatar
celsdk
Reactions:
Indlæg: 7
Tilmeldt: 11 jan 2020, 20:58

Re: Nu skal det være - hjælp til entusiastisk begynder.

Indlæg af celsdk » 21 jan 2020, 19:31

Rudi skrev:
21 jan 2020, 19:23
Er du sikker på, at det var Jupiter du så?
Den står lidt tæt på solen og kan kun ses meget meget lavt i syd øst, lige inden solopgang.
Jeg er helt sikker på at det var VENUS :D
Pinlig slåfejl - beklager! Det er rettet.

Det var imod Sydvest, ca 30 grader over horisonten.
Brugeravatar
celsdk
Reactions:
Indlæg: 7
Tilmeldt: 11 jan 2020, 20:58

Re: Nu skal det være - hjælp til entusiastisk begynder.

Indlæg af celsdk » 21 jan 2020, 19:35

ClausKAF skrev:
21 jan 2020, 19:21
Så skal du glæde dig til at planeterne(de store) bliver mere gunstige og kommer længere væk fra solen :D
Husk at du er stadig velkommen hos KAF
Du kan tro jeg glæder mig!
- Og mange tak for henvisning. Den vil jeg helt sikkert gøre brug af :D
Brugeravatar
Natteravnen
Reactions:
Indlæg: 112
Tilmeldt: 08 dec 2017, 07:20

Re: Nu skal det være - hjælp til entusiastisk begynder.

Indlæg af Natteravnen » 22 jan 2020, 07:38

Hej Emil.

Velkommen til en dyr hobby. For de fleste af os herinde er vi ramt af den hedonistiske trædemølle hvor du også kan ende hvis du går seriøst til værks . . .
Som visuel gennem mange år, er jeg af den holdning at du starter godt ud med det visuelle og får lært himlen på den hårde måde, hvor man selv skal navigere rundt
og dermed lærer de fleste konstellationer at kende.

Som udgangspunkt, følger man slavisk disse objekter når du er kommet igang:
  • Solsystemets planeter og selvfølgelig månen (månen er et helt studie for sig, der er meget spændende, derfor er et måneatlas at anbefale, eksempelvis Virtual Moon Atlas)
  • Messiers liste - fra M1 til M110
  • Hershel 400
  • Hershel 600
  • Hershel 2500 (kun for astrofotografer og de ret erfarne med teleskoper fra 12" og opefter)
https://www.go-astronomy.com/messier-objects.htm

Ovenstående er det vi betegner DSO (Deep Sky Objekter)

Udover disse, er der så dobbeltstjerner, variable stjerner, kometer og småplaneter som absolut er lige så fascinerende, som alternativ til disse DSO'er.

Jeg købte selv en sådan Planisfære (det du kalder snurre-rundt stjernekort) tilbage i 1977 på min tur til London hvor jeg selvfølgelig besøgte planetariet
(dengang fandtes et sådan ikke i Danmark) og det har været en dejlig enkel måde at se hvad der var på himlen alt efter årstid og tidspunkt.
Idag er det selvfølgelig erstattet af et rigt udvalg af planetarieprogrammer.

Jeg har med tiden hjulpet nogle stykker igang med astronomien, det seneste ægtepar valgte at gå hardcore fra starten og købte en 14 tommer Newton, - de er så kun visuelle.
Jeg vil ikke komme med en masse gode råd, dem har du allerede fået, men kun fortælle dig at min personlige erfaring med folk som du, så opstår der hurtigt en masse spørgsmål (udfordringer)
derfor vil mit råd til dig være, at alliere dig enten med en forening, eller skabe en god kontakt til en der bor tæt på dig og har nogle års erfaring.
Ellers har du jo dette fortrinlige forum, som du også har opdaget.

Hvert efterår afholdes der iøvrigt to større Starparties (træf for amatørastronomer) her i landet, det ene i Jylland og det andet på Sjælland. Begge er meget anbefalelsesværdige.

God fornøjelse med en pragtfuld hobby.

Hilsen
Jens
T: XT10" / XX14"
O: Hyperion / Televue / Explore Scientific
F: OIII / Sky Glow
Brugeravatar
Kekh
Reactions:
Indlæg: 205
Tilmeldt: 26 dec 2017, 18:16
Geografisk sted: København SV
Kontakt:

Re: Nu skal det være - hjælp til entusiastisk begynder.

Indlæg af Kekh » 22 jan 2020, 08:49

Hej Emil og velkommen herinde og til en skøn hobby!

Fedt at du allerede er hoppet ud i det og har anskaffet dig et teleskop!

Spørgsmålet du stiller med hvilket teleskop og hvilken opstilling du skal have, vil du altid få en masse forskellige svar på, for der er mange forskellige meninger om det.
Men det vigtigste er at selv om folk har mange forskellige meninger i denne hobby, så har nærmest alle lyst til at give råd og vejledning, så spørg endelig løs når du bliver i tvivl om noget.

Du er allerede i gang, og det er det vigtigste, for så kan du nyde de skyfrie aftener og nætter fuldt ud.

Jeg har selv en bog der hedder 'Turn left at Orion', og det er en god bog til at få inspiration til hvad og hvor man kan se forskellige objekter på himlen.
Den vil jeg klart anbefale af købe!
https://www.astroshop.eu/sky-atlas/camb ... on/p,59410

Som der er skrevet tidligere, så holder jeg nogen gange nogle fortovsastronomi-arrangementer, og der er du mere end velkommen til at deltage, og da helst med dit nye teleskop.

Hilsen Erland
Erland Kruse Hansen
Meade Telescope ACF-SC 203/2000 LightSwitch 8 GoTo
ZWO ASI120MC - Canon EOS 550D

Astronomi for alle - En facebookgruppe for alle!
Brugeravatar
ClausKAF
Reactions:
Indlæg: 483
Tilmeldt: 22 dec 2017, 18:21
Geografisk sted: Måløv

Re: Nu skal det være - hjælp til entusiastisk begynder.

Indlæg af ClausKAF » 22 jan 2020, 09:25

Jeg er helt sikker på at det var VENUS
Pinlig slåfejl - beklager! Det er rettet.

Tænkte det nok men du virkede så sikker :D
Spatzek
Reactions:
Indlæg: 72
Tilmeldt: 19 dec 2017, 12:22

Re: Nu skal det være - hjælp til entusiastisk begynder.

Indlæg af Spatzek » 23 jan 2020, 11:48

Hej Emil
Velkommen til hobbyen over dem alle!
Vi har alle været igennem møllen med teleskoper og tilbehør. Det er en vedvarende læringskurve, der selvfølgelig flader noget ud med tiden. Til gengæld er der siden jeg begyndte i midten af 70erne kommet meget nyt til, her kan nævnes GOTO, digitale muligheder, mange flere typer okularer, moderne APO refraktorer, h-alpha til Solen. Så sammen med en billiggørelse af udstyret helt generelt, så er amatørastronomien i dag et rent "tag selv bord". Det er stadigt dyrt, men er blevet langt mere tilgængeligt for folket. Jeg kalder det også en gang imellem lidt højtideligt en demokratisering af astronomien. I gamle gamle dage var det en "sport" for borgerskabet og adlen. Det var de eneste, der havde tid og ikke mindst råd til udstyr.
Så vi er kommet langt.
Min erfaring med indkøb er, at jeg altid bliver træt af det hele, hvis jeg køber for ringe udstyr, som man så knokler på for at få til at fungere. Også for tungt, for lidt transportabelt eller bare udstyr, man bruger for langt tid til at få til at fungere. Jeg dyrker hobbyen for at observere, og når det endeligt er klart vejr, så skal det bare spille.
Den største killer i min lange periode med astronomien har været for tungt udstyr - der så bliver noget knold at stille op.
Nogle af mine bedste oplevelser er stadig med min gamle Polarex 60mm. Jeg blev helt vild i varmen af at se Saturn for første gang, Jupiter med bælter og de 4 måner samt Månen med en fascinerende detaljerigdom. Efter noget tid lagde jeg mærke til Titan omkring Saturn. Og et eller andet sted er det stadig dette kosmiske spil og udsyn, som jeg den dag i dag, stadig kan blive spontant begejstret for. Bare i går aftes, hvor jeg så månerne Titania og Oberon ved Uranus. Ja, små svage lyspunkter tæt på planeten, men alligevel, så er det at se det live, stadig bare det bedste.
Det har været en lang rejse fra min 60mm til mit nuværende observatorium med en C14, men selv med bump på vejen og det danske vejr har ikke kunnet sætte stopklodsen i.
Så endnu engang velkommen Emil.
Lars
Brugeravatar
celsdk
Reactions:
Indlæg: 7
Tilmeldt: 11 jan 2020, 20:58

Re: Nu skal det være - hjælp til entusiastisk begynder.

Indlæg af celsdk » 12 feb 2020, 19:13

Her kommer lige en lille opdatering nu hvor I har været så flinke med alle jeres tips og jeres gode vejledning.

Desværre har jeg ikke fået taget mit nye teleskop ud om natten, men jeg har øvet mig (indtil flere gange) på opstilling i dagstimerne, så jeg er klar når muligheden byder sig.

Jeg er så heldig at se en stjerneklar nattehimmel helt uden skyer, stort set hver gang jeg er på arbejde om aftenen/natten, og her har jeg kunnet kickstarte hobbyen!

Det er lidt specielt at navigere rundt på nattehimlen, når man skifter position/retning hele tiden, men det er en spændende udfordring, som jeg nyder ganske meget.

Her er lige et billede af min nye bedste ven, Venus, som har været udgangspunkt for mange spændende samtaler med gode kollegaer.
IMG_1566.jpg
IMG_1566.jpg (127.06 KiB) Vist 155 gange
Og samme aften et spændende fænomen; "Sanktelmsild" (En: St. Elmo's Fire):
IMG_1357.JPG
IMG_1357.JPG (377.43 KiB) Vist 155 gange
Brugeravatar
Rudi
Reactions:
Indlæg: 3392
Tilmeldt: 26 nov 2017, 21:43
Geografisk sted: Sydfyn
Kontakt:

Re: Nu skal det være - hjælp til entusiastisk begynder.

Indlæg af Rudi » 12 feb 2020, 21:32

38000’ - det er skisme højt oppe ;-)

Hvad flyver du?

Og fint billede.
/Rudi
Brugeravatar
celsdk
Reactions:
Indlæg: 7
Tilmeldt: 11 jan 2020, 20:58

Re: Nu skal det være - hjælp til entusiastisk begynder.

Indlæg af celsdk » 12 feb 2020, 22:33

Ja, der er dejligt skyfrit der oppe, men pokkers besværligt at tage teleskopet med :shock:

Flyver Boeing 737 :geek:
Brugeravatar
Rudi
Reactions:
Indlæg: 3392
Tilmeldt: 26 nov 2017, 21:43
Geografisk sted: Sydfyn
Kontakt:

Re: Nu skal det være - hjælp til entusiastisk begynder.

Indlæg af Rudi » 13 feb 2020, 05:14

celsdk skrev:
12 feb 2020, 22:33
Ja, der er dejligt skyfrit der oppe, men pokkers besværligt at tage teleskopet med :shock:

Flyver Boeing 737 :geek:
Ork, det kan sagtens lade sig gøre:
https://www.nasa.gov/mission_pages/SOF ... index.html
image.jpeg
image.jpeg (16.78 KiB) Vist 129 gange
Men du skal nok lige tale med det selskab du flyver for, inden du tager stiksaven med :P
/Rudi
Adam
Reactions:
Indlæg: 158
Tilmeldt: 17 mar 2018, 00:15

Re: Nu skal det være - hjælp til entusiastisk begynder.

Indlæg af Adam » 13 feb 2020, 13:57

Min kammerat har en lidt ældre Olympus med 5-akse billedstabilisator.
Han kan tage et par sekunders astro eksponeringer - håndholdt, uden stativ.
Han har lige fortalt om en nyere model.
Der er flere håndholdte billeder med 15 sekunders eksponeringer.
f.eks her : https://my.olympus-consumer.com/blog/b/ ... the-aurora

Det er måske et godt kamera at have, med din arbejdsplads :-)
Jeg ved ikke hvordan vinduet i cockpittet påvirker lange eksponeringer.
Det er også et let kamera i forhold til Canon.
DrawsACircle
Reactions:
Indlæg: 192
Tilmeldt: 10 jun 2018, 15:51
Geografisk sted: Ulfborg

Re: Nu skal det være - hjælp til entusiastisk begynder.

Indlæg af DrawsACircle » 13 feb 2020, 20:49

Jeg startede for snart to år siden, købte en HEQ5 montering med en SkyWatcher 200pds newtonian. I bagklogskabens klare lys, så var valget af teleskop ikke optimalt i forhold til “daglig” brug, der er for meget der skal pilles ved for at det virker optimalt.
Jeg har derfor været på jagt efter en 80-100mm triplet refraktor der er til at betale, simpelthen baseret på astrovideoer på YouTube (især AstroBackyard Trevor) og billeder på astrobin.
Jeg endte med at købe en TS Photoline 115 triplet APO hos teleskop-express.de, den blev leveret i fredags.
Før jeg købte 200pds’en benyttede jeg Astrotracer programmet i mit Pentax kamera (K-70), med GPS kan det tage eksponeringer op til 5min afhængig af objektivets brændvidde. Kameraet flytter sensoren i forhold til stjernernes bevægelse på himlen.
Dette er eksempelvis 1x50 sekund af M51 set gennem et 200mm objektiv, søg og du skal finde - ikke nemt at lokalisere på himlen med en almindelig trefod og Alkaid som ledestjerne, for ikke at nævne at holde den i billeder.

D236926A-6D69-4E89-9E7C-1F1EB4EF114B.jpeg
D236926A-6D69-4E89-9E7C-1F1EB4EF114B.jpeg (659.14 KiB) Vist 87 gange

Orion tågen gennem et 300mm objektiv, 35x10sekunder, noget nemmere at finde på himlen og holde i billedet.

796FD850-0B8B-4675-A345-70AD8F655710.jpeg
796FD850-0B8B-4675-A345-70AD8F655710.jpeg (294.09 KiB) Vist 87 gange
Med andre ord, det kan godt lade sig gøre uden at det skal koste en bondegård, vigtigst af alt er valg af montering, derefter teleskop, start hellere småt men godt.
Mvh.
Keld
TS Photo Line 115mm f/7, SW 200PDS, HEQ5, ASI120mini, Canon EOS 1300da, SW Evoguide 50ed, ASI533MC PRO, Stellarmate/RPi.
Brugeravatar
Rudi
Reactions:
Indlæg: 3392
Tilmeldt: 26 nov 2017, 21:43
Geografisk sted: Sydfyn
Kontakt:

Re: Nu skal det være - hjælp til entusiastisk begynder.

Indlæg af Rudi » 13 feb 2020, 22:17

For at vende tilbage til dit oprindelige spørgsmål, som du iøvrigt har fået mange rigtig godt svar på, så ville jeg vælge en Sky-Watcher EQ5 Pro + en Sky-Watcher 130PDS.
Det var det setup jeg selv endte med, efter flere frustrerende fejlkøb. Det burde let kunne købes inden for dit budget. Det vil kunne bruges til både visuelt men også deep sky foto.
/Rudi
Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst