Corona er over os!

Lars Lindhard skriver lejlighedsvis her lidt om særlige udfordringer.
Det er kun Lars der kan oprette nye emner, men alle andre kan svare og kommentere.
Besvar
Brugeravatar
Lindhard
Reactions:
Indlæg: 737
Tilmeldt: 27 nov 2017, 20:32
Geografisk sted: Esbjerg

Corona er over os!

Indlæg af Lindhard » 12 mar 2020, 23:08

crbfoto.jpg
crbfoto.jpg (188.18 KiB) Vist 484 gange

Omkring midnat kan vi se stjernebilledet Corona Borealis stå højt i sydøst.

crb1.jpg
crb1.jpg (117.95 KiB) Vist 484 gange

Corona Borealis eller CRB, som ligger mellem Bootes og Herkules, syner ikke af så meget på himlen.

Der er enkelte klare stjerner, hvoraf den klareste er mag 2.3, og nogle få klare og mange svage deep sky objekter, alle galakser.

Da deep sky objekterne næsten alle er svage, er det nok især stjernerne, man kigger på. Der er mange dobbeltstjerner, men ingen showpieces, og nogle variable, hvoraf et par er kendte.

Det, man kan se på himlen med det blotte øje, er selve kronen, som er en halvcirkel eller åben ring, som ligger med åbningen vendt mod Herkules og M 13.

crb2.jpg
crb2.jpg (15.89 KiB) Vist 484 gange

Kronen består af syv stjerner, som alle er interessante stjerner, men vi kan desværre ikke se ret meget af det interessante :

Nr. 1 Alphecca (Gemma) - α Coronae Borealis (Alpha CRB), er spektroskopisk formørkelsesvariabel dobbeltstjerne med en periode på 17,36 dage. Stjernens magnitude varierer mellem 2,21 og 2,32. Den er cirka 75 lysår væk.

Den primære komponent i Alpha CRB-systemet er en hvid, klasse A0V-hovedsekvensstjerne, der udsender et overskud af infrarød stråling og antages at have en stor skive af støv og materiale omkring sig, og muligvis et planetarisk eller proto-planetarisk system i sin bane. Ledsageren er en ung, gul hovedsekvensstjerne, spektralklasse G5. Stjernesystemet antages at være medlem af Ursa Major Moving Group, en gruppe af stjerner, der har fælles bevægelse gennem rummet. Med i gruppen er nogle af de klareste stjerner i Store Bjørn.

Nr. 2 Nusakan - β Coronae Borealis (Beta CRB), den næstklareste i kronen, er en spektroskopisk dobbeltstjerne med en periode på 10,5 år. Den er også en variabel stjerne af typen Alpha-2 Canum Venaticorum (ACV) med en periode på 18.487 dage og en magnitude, der varierer mellem 3,65 og 3,72. Stjernen er 114 lysår væk.

Nr. 3 Gamma Coronae Borealis (Gamma CRB) er en tæt dobbeltstjerne med en bane på 91 år. De to komponenter i systemet er kun 0,2 '' fra hinanden. Gamma CRB er klassificeret som en Delta Scuti-variabel (eller en såkaldt dværgcepheide), og magnituden varierer fra 3,80 til 3,86 med en periode på 0,03 dage (43 minutter og 12 sekunder).

Nr. 4 Epsilon Coronae Borealis er et stjernesystem bestående af komponent A, en orange kæmpestjerne på 21 gange Solens diameter og komponent B en orange dværg 135 AU fra A. Rundt om systemet kredser en planet med en masse på seks gange Jupiters i en afstand på 1.3 AU med en omløbstid på 418 dage.

Nr. 5 Theta Coronae Borealis, er en dobbeltstjerne, hvis hovedstjerne er en blå dværg mag. 4, medens ledsageren, som kun er 1 buesekund væk, er en hvid stjerne mag 6.3.

Nr. 6 Delta Coronae Borealis er en variabel af typen RS. Dens lysstyrke varierer fra 4,57 til 4,69.

Nr. 7 Iota Coronae Borealis er en spektroskopisk dobbeltstjerne, nogle steder kaldet ”The binary manganese star”. Magnituden er 5.

Andre interessante stjerner er

Eta Coronae Borealis, en dobbeltstjerne med en bane på 41,5 år. Den primære komponent er en klasse G2-stjerne mag. 5,02, og ledsageren er også en klasse G-stjerne mag. 6.

ζ Coronae Borealis (Zeta CRB) endnu en dobbeltstjerne. Den består af et par blå og hvide stjerner, mag. 6, der er 7,03 '' fra hinanden. Systemet er cirka 220 lysår væk.

ρ Coronae Borealis (Rho CRB), der er 56,2 lysår væk, er en gul dværgstjerne med en mag på 5,4. Den er af spektralklasse G0-2Va og betragtes som en soltvilling med næsten den samme masse, magnitude og radius som Solen. I 1997 blev en planet opdaget i omløb om stjernen.

κ Coronae Borealis (Kappa Coronae Borealis) er en orange stjerne, spektralklasse K1Iva, cirka 100 lysår væk. Den har en tilsyneladende styrke på 4,82. En kæmpeplanet blev opdaget i omløb om stjernen i 2007.

Sigma Coronae Borealis er en dobbelt stjerne med en periode på tusind år. Den er klassificeret som en RS-variabel og en Delta Scuti-variabel med en periode på 1,14 dage.

Nu_CRB-1.jpg
Nu_CRB-1.jpg (43.98 KiB) Vist 484 gange

Nu Coronae Borealis er en optisk dobbeltstjerne. Den består af et par vidt adskilte orange giganter.

crb3.gif
crb3.gif (17.89 KiB) Vist 484 gange

En af de mere kendte stjerner er R Coronae Borealis – The Fade-Out Star - som er en gul supergigant, spektralklasse F7, med en tilsyneladende styrke på 6,46. Den er omkring 6.000 lysår væk og er en variabel stjerne, hvis lysstyrke svinger fra mag. 5,71 til mag. 14,8 med uregelmæssige intervaller. Stjernens variation blev først opdaget af den engelske astronom Edward Pigott i 1795.

R CRB er prototypen for en klasse af stjerner kendt som RCB-variable. Stjernens variation er resultatet af en sky af kulstofstøv, der dæmper stjernens magnitude med flere størrelser.

crb-r_2015-2019.png
crb-r_2015-2019.png (74.99 KiB) Vist 484 gange

Jeg har kigget på R CRB men har aldrig set større variationer. De seneste observationer antyder imidlertid, at stjernen er begyndt at falde i lysstyrke.

T Coronae Borealis er en tilbagevendende, ”recurrent”, nova, undertiden også kendt som The Blaze Star. Den er er en rød kæmpe af spektraltype M ca. 2.000 lysår væk. Stjernen er en spektroskopisk dobbeltstjerne med en periode på 227,6 dage. Den har normalt en magnitude på ca. 10-10,8, men den blev set nå op på mag. 2,0 den 12. maj 1866 og mag. 3,0 den 9. februar 1946.

Jeg har desværre heller aldrig set den i udbrud.

Burnham’s Celestial Handbook har et større afsnit om både R CRB og T CRB med lyskurver og søgekort.

Der er mange Deep Sky objekter i Corona Borealis, men kun få af dem er inden for amatørrækkevidde.

crbkort.png
crbkort.png (213.63 KiB) Vist 484 gange
Kortet her, som er et udsnit af Triatlas C, viser de mange objekter i og omkring kronen. Abell 2065 ses som en ring til højre.


Et af dem er Corona Borealis Galaxy Cluster (Abell 2065), en tæt befolket galaksehob omkring en grad sydvest for Beta CRB, i det sydvestlige hjørne af stjernebilledet. Hoben er ca. 1 milliard lysår væk og indeholder mere end 400 galakser i et område, der spænder over en grad på himlen, men galakserne er meget svage. Den klareste galakse i hoben er mag. 16,5, så galakserne er udenfor rækkevidde for de fleste amatørteleskoper.

I en 16” kan man efter det oplyste se otte galakser i hoben som ganske svage pletter inden for et område på 3’ og måske et par stykker mere lidt derfra, men det er aldrig lykkedes mig at se galakserne i min 14”.

Abell2065.jpg
Abell2065.jpg (172.67 KiB) Vist 484 gange
Her er et billede af Abell 2065 taget af Alson Wong I 2010 med en Meade 14" LX200R og ST-10XME. f/6.5 30 x 10 minutter, binned 2x2.


Udover hoben er der omkring 15 NGC-galakser i CRB, næsten alle små og svage. Den klareste er NGC 6120 med mag. 11.9, som ligger sammen med de meget svage NGC 6119 og 6122.

Inde i kronen ligger NGC 5961, mag. 12.4, som ligger tæt på Theta CRB, og NGC 5958, mag. 12.3, som ligger i nærheden af Beta CRB.

Jeg har trods en del forsøg aldrig set nogen af dem. De er nok især et mål for fotograferne.

Hold selv øje med Corona Borealis. Stjernebilledet er fremme på nattehimmelen indtil sommer.
mvh
Lars
DrawsACircle
Reactions:
Indlæg: 263
Tilmeldt: 10 jun 2018, 15:51
Geografisk sted: Ulfborg

Re: Corona er over os!

Indlæg af DrawsACircle » 12 mar 2020, 23:33

Imponerende gennemgang Lindhard! Godt med noget input til en, iflg. yr.no, stjerneklar nat mellem fredag og lørdag.
Mvh.
Keld
TS Photo Line 115mm f/7, SW 200PDS, HEQ5, ASI120mini, Canon EOS 1300da, SW Evoguide 50ed, ASI533MC PRO, Stellarmate/RPi.
Brugeravatar
Rudi
Reactions:
Indlæg: 3680
Tilmeldt: 26 nov 2017, 21:43
Geografisk sted: Sydfyn
Kontakt:

Re: Corona er over os!

Indlæg af Rudi » 13 mar 2020, 06:39

Tak for spændende gennemgang og inspiration Lars! Hvis vejret ellers arter sig i aften/nat, stiller jeg skarpt på et område nær en af stjernerne i kronen. Nok Nusakan.
/Rudi
Juicy6
Reactions:
Indlæg: 4
Tilmeldt: 09 dec 2017, 17:08

Re: Corona er over os!

Indlæg af Juicy6 » 13 mar 2020, 11:10

Mycket intressant läsning. Tack!

Christer, Sverige
Brugeravatar
Erik
Reactions:
Indlæg: 149
Tilmeldt: 24 jan 2018, 12:20

Re: Corona er over os!

Indlæg af Erik » 13 mar 2020, 11:24

Tak til Lindhards (skarpe) Hjørne
/erik
Viggo T
Reactions:
Indlæg: 203
Tilmeldt: 04 jan 2018, 18:35

Re: Corona er over os!

Indlæg af Viggo T » 13 mar 2020, 13:05

Sådan Lars. Man får sgi lyst til at se, om man dog ikke selv kan se nogle af de svage objekter . Og så er der alle de variable og dobbeltstjerner, for slet ikke at nævne Abell. Så mangler vi bare KLART VEJR. Håber ham deroppe er lidt mere lydhør. :D
Brugeravatar
morten
Reactions:
Indlæg: 339
Tilmeldt: 24 apr 2018, 09:39
Geografisk sted: NORDSJÆLLAND

Re: Corona er over os!

Indlæg af morten » 14 mar 2020, 16:36

Genial kommentar Lars :D
Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 2 gæster