Hvad Messier gik glip af...

Lars Lindhard skriver lejlighedsvis her lidt om særlige udfordringer.
Det er kun Lars der kan oprette nye emner, men alle andre kan svare og kommentere.
Besvar
Brugeravatar
Lindhard
Reactions:
Indlæg: 455
Tilmeldt: 27 nov 2017, 20:32
Geografisk sted: Esbjerg

Hvad Messier gik glip af...

Indlæg af Lindhard » 01 jun 2019, 21:41

Alle kender de berømte 110 objekter, som Messier (og kolleger) fandt ved søgen rundt omkring på himmelen.

Eftersom Messier ikke direkte søgte efter sådanne objekter, men blot stødte på dem, når han ”sweepede” efter kometer – i hvert fald en del af tiden - var det jo tilfældigt, hvad han så.

Der findes mange bud på og adskillige lister over, hvad Messier burde have set, lige fra Dobbelthoben i Perseus til galakserne i Virgo og Coma Berenices, enkelte nævner sågar Nordamerikatågen. Der er jo tusindvis af forskellige objekter rundt omkring, og langt størstedelen har været uden for Messiers rækkevidde, men han kunne have set mange flere end de 110.

Jeg har udvalgt 15 objekter, som burde have ”ligget til højrebenet” i Paris og omegn. Det kan undre i hvert fald mig, at Messier overså dem, da de burde være lige så nemme og synlige som dem, han så. Især da en god del af dem lå lige der, hvor han kom forbi og fandt andre objekter. Jeg kiggede på ni af dem den 23. marts, resten er fra scrapbogen. Billederne er lånt på nettet.

Her er mine helt uautoriserede bud på M 111 – M 125:

messierstarchart.jpg
messierstarchart.jpg (570.47 KiB) Vist 143 gange

M 111 - NGC 654:
664.jpg
664.jpg (348.51 KiB) Vist 143 gange

en åben hob i Cassiopeia, lige ved siden af M 103.

23. marts 2019: Flot hob. I bunden er der en meget klar stjerne, og så ligger hoben derover. Jeg kan se 10-15 stjerner, og der er svagere stjerner bagved. Der er måske 30 stjerner eller flere. Vandret til højre for den klare stjerne forneden er der en lidt svagere stjerne, og hoben ligger så over dem med hovedvægten over mod den klare stjerne, og der går nogle stjerner ned mod den klare. Den er ikke helt så klar som M 103, som ligger lige i nærheden, men der er lige så mange stjerner, og den er nem at se.


M 112 - NGC 891:
891.jpg
891.jpg (107.98 KiB) Vist 143 gange

en fin galakse i Andromeda, et lille stykke fra M 34.

11. September 2015: Tydelig som en lang streg, jeg kan muligvis ane støvbåndet.


M 113 - NGC 1528:
1528.jpg
1528.jpg (240.39 KiB) Vist 143 gange

en åben hob i Perseus, et stykke fra M 34.

21.08.1990: En meget stor åben hob. Spredt, består af en hel del stjerner, som er lige klare med svagere stjerner udenom. Der er tyve klare stjerner i forgrunden og måske 40 i alt. Der er ingen ”dis” af svage baggrundsstjerner.


M 114 - NGC 2539:
2539.jpg
2539.jpg (261.69 KiB) Vist 143 gange

en åben hob i Puppis, tæt på M 46, M 47 og M 48

10. januar 1981: Åben, jævnt stor hob, nem, 25-30 stjerner.


M 115 - NGC 3628:
3628.jpg
3628.jpg (144.33 KiB) Vist 143 gange

en fin galakse i Leo, helt tæt på M 65 og M 66. Messier kunne have M 65 og M 66 i feltet samtidig, så NGC 3628 burde have været med.

23. marts 2019: Stedet var lige i bylyset, jeg kunne se M 65 og M 66, men ikke 3628.


M 116 - NGC 4494:
4494.jpg
4494.jpg (419.55 KiB) Vist 143 gange

en galakse i Coma Berenices, ikke langt fra M 64 og alle de andre.

23. marts 2019: En tydelig plet, som ligger et lille stykke under en klar stjerne i kl. 11. Pos. Der er en kerne med et svagere område udenom. Ved bortvendt syn er den tydeligt ulden, ved direkte syn virker kernen mindre. Der er ikke nogen udstrækning i bestemte retninger. Den er en rund plet. Jeg kan ikke se andre objekter i feltet.


M 117 - NGC 4526:
4526.jpg
4526.jpg (75.64 KiB) Vist 143 gange

galakse i Virgo, ret tæt ved M 49 (og en del andre galakser).

23. marts 2019: Den er en klar plet, som ligger midt mellem to klare stjerner. Den ene er i kl., 10.pos. en tredjedel af feltet væk, der er i samme retning en svagere stjerne lidt tættere på. Den anden klare stjerne er i kl. 4 pos. i samme afstand som den anden. Galaksen ligger så derimellem som en streg, der er næsten vinkelret på linjen mellem de to stjerner. Der er et lysere område i midten af galaksen, og så breder den sig lidt ud til begge sider. Den er bedst ved bortvendt syn, hvor den er en klar streg. Ved direkte syn er den mere diffus.


M 118 - NGC 5033:
5033.jpg
5033.jpg (114.25 KiB) Vist 143 gange

en galakse i Canes Ven, lidt under M 63.

23. marts 2019: En udtværet klat, ikke helt skarpt afgrænset. Der er et kerneområde, og så er galaksen aflang lodret.


M 119 - NGC 4565:
4565.jpg
4565.jpg (71.82 KiB) Vist 143 gange

en galakse i Coma Berenices lidt over M 64 og lige ved siden af NGC 4494.

23. marts 2019: Den er meget tydelig. Den er ved bortvendt syn en meget lang streg, med en tydelig bule på midten. Galaksen er lysest ved bulen, og så er de to lange streger ud til siderne lidt svagere. Den ligger på skrå i feltet og når næsten ud til en lodret stribe af svagere stjerner ude til højre


M 120 - NGC 4631:
4631.jpg
4631.jpg (131.25 KiB) Vist 143 gange

Meget stor galakse i Canes Venatici, et stykke under M 94. Nabogalaksen forneden er NGC 4856.

25. marts 2019: Jeg kan ane en meget stor streg, ved bortvendt syn er det en vandret streg gennem feltet. Galaksen virker utroligt stor.


M 121 - NGC 5846:
5846.jpg
5846.jpg (95.52 KiB) Vist 143 gange

Stor, klar galakse i Virgo, næsten lige op ad M 5 (ikke fremme). Nabogalaksen forneden er NGC 5850.


M 122 - NGC 5907:
5907.jpg
5907.jpg (35.14 KiB) Vist 143 gange

galakse i Draco. Ligger et stykke fra M 101, lige op ad NGC 5866, som mistænkes for at være M 102.

23. marts 2019: Ved bortvendt syn er galaksen en aflang streg, lodret fra halvtolv til halvseks pos. sådan ca. Øverst i feltet er der en gruppe spredte stjerner, tydelige men ikke særlig klare, og nede i bunden af feltet er der en klar stjerne.
Galaksen ligger lidt for sig selv, kun med svage stjerner omkring. Den er en ret lang streg. Ved bortvendt syn er den en tydelig ret lang stribe, direkte bliver den diffus og falder i med den lyse himmelbaggrund.



M 123 - NGC 6633:
6633.jpg
6633.jpg (219.85 KiB) Vist 143 gange

en åben hob i Ophiuchus, et stykke over M 11.

24. august 1993: I midten af feltet et bredt stjernebånd på skrå i kl. 2 kl. 8. Pos. Der er flest stjerner forneden. Over båndet er der et mørkt hul og derover flere stjerner. Under båndet en del stjerner og nederst i feltet en ret klar stjerne.


M 124 - NGC 6866:
6866.jpg
6866.jpg (123.29 KiB) Vist 143 gange

Åben hob i Cygnus, flot tæt hob, et stykke fra M 29

21.08.1990: En klump på 20-25 stjerner, hvor af fire er klarere end de andre. Der er tre stjerner på linje i midten, men den midterste lidt under linjen mellem de to andre. Hoben ligger især under denne linje, især under den midterste stjerne.


M 125 - NGC 6910:
6910.jpg
6910.jpg (240.99 KiB) Vist 143 gange

en åben hob i Cygnus, Lige op af Gamma Cygni, og ganske tæt på M 29.

21. august 1990: Flot, mange klare stjerner, ret stor, der er to klare stjerner oven i hoben.


Valget af disse objekter er selvfølgelig ren frihåndstegning. Der er mange andre objekter, som er lige så klare og ligger lige så godt, f.eks. NGC 2158, som ligger ganske tæt på M 35. Og andre har naturligvis deres egne favoritter.

Messier og kolleger observerede med forskellige kikkerter, som ikke lever op til nutidens standarder.

Det nævnes i ”litteraturen”, at Messiers kikkert ikke kunne opløse M 13 i enkeltstjerner, og da kikkerten havde et meget lille felt, har Messier ikke haft det brede udsyn, så han har ikke altid kunnet se, hvad der lå ”lige om hjørnet”.

Messiers yndlingsinstrument var en ”32-fods FL” , 7.5” Gregoriansk reflektor med en forstørrelse på 104x. Den skulle svare til en 3.5-inch refraktor. Messiers 8” Newton svarede til en 2.5” refraktor.

Senere brugte Messier forskellige 3.5-inch (90 mm) akromatiske refraktorer.

Messier bragte i slutningen af sit katalog fra 1784 en liste over objekter, andre i årenes løb havde indrapporteret, men som han ikke kunne finde/se, og han forklarede ved fremkomsten af Herschels katalog på over 2.000 objekter, at Herschel jo havde brugt meget større kikkerter og havde som formål at registrere alt på himmelen, medens Messiers formål ikke havde været at samle en stor liste, men at registrere de objekter, som kunne ligne kometer i mindre kikkerter.

Men lad ham selv fortælle: https://www.youtube.com/watch?v=WLxYxTCTD68
mvh
Lars
Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 2 gæster