Bliss & Stars

Her kan man beskrive oplevelser på astroparties, besøg på astrofarms eller andre astro relaterede udflugter
Besvar
Brugeravatar
Rudi
Reactions:
Indlæg: 3288
Tilmeldt: 26 nov 2017, 21:43
Geografisk sted: Sydfyn
Kontakt:

Bliss & Stars

Indlæg af Rudi » 13 jan 2020, 17:36

Heine og Daria har fundet det perfekte sted til astronomi og mindfullness ude midt i Cederberg i Syd Afrika. Hvis man starter i Kapstaden, er der ca fire timers kørsel i bil op ad N7, Cape Town to Namibia Route. Det er en meget smuk tur gennem store landbrugs områder, korn, vin, oliven, citrus og meget andet. Efter ca tre timer, når man frem til Clanwiliam, hvorfra de sidste ca 60 km går ad grusveje. Det starter med meget fineog brede grusveje som gradvist bliver smallere og mere grove. Man kan køre til nabofarmen i en ganske almindelig bil, så kan Heine fragte en og bagagen de sidste ca 5 km op til Bliss & Stars. Men en standard offroader (vi havde lejet en Kia Roadster), kan man køre helt frem til farmen, pånær ca 200 meter. Der skal en rigtig 4x4, f.eks Ford Ranger, til at køre det aller sidste lille stykke.
Vores besøg var i december, den Syd Afranske sommer, så der var 35°C - 40°C i skyggen mens vi var der. Det kræver en dags tid at afklimatisere, når man ankommer i bil med A/C fra de kølige 25°C i Kapstaden ved syd kysterne.
Daria og Heine var ikke helt klar med deres projekt, da vi besøgte dem, men godt på vej.
Observatoriet var bygget færdigt, men der manglede stadig lige de sidste detaljer. Det er et roll-off observatorie med fem piers. Taget ruller stik mod vest og er helt under horisonten fra et bagvedlioggende bjerg, når det er åbnet. Observatoriet er oppe på et plateau sammen med tre gæstehuse og to teltplatforme. Plateauet ligger ca 40 m over Daria og Heines hus på det nederste plateau. På det nederste plateau, skal der bygges et fælleshus med spisesal og vist nok et par gæstehuse mere. Der er anlagt en stejl sti mellem de to plateauer, og med 40°C om dagen, så lærer man hurtigt, ikke at glemme noget, hvis man skal op eller ned ;-)
Gæstehusene var opførte da vi besøgte Daria og Heine, men ikke klar til brug. Så vi boede i de to teltplafforme samt i en roof-top-camper.
Mens vi var der, observerede vi fra en lille plads på nederste plateau, hvor Heine's Measu montering og Lars R's EQ6 monteringer blev sat op. Heines Sky-Watcher Quattro 10" f/3.9 blev sat på Mesuen men Heines Atik kamera for foto. EQ6'eren blev udstyret med Lars R's 12" f/12 Meade SCT til visuel observationer. Vi kæmpede et stykke tid med at pol aligne EQ6'eren, som er moddet med en altitude-snekke, som drillede lidt. Vi fik til sidst en nogenlunde align og jeg forsøgte at finde 47 Tucane - en kæmpe kuglehob. Jeg fandt hurtigt en fin kuglehob, men den synes ikke af meget i 9 mm okkularet. Det viste sig, at være en lille kuglehob lige syd for 47 Tucane. Heine satte et 50 mm okkular i, og så fandt vi hurtigt 47 Tucane - et imponerende syn. Jeg har aldrig set 47 Tucane før i et teleskop, så det var meget overvældende, at se en kuglehob ca på størelse med fuldmånen!!! Det var efterhånden ved at blive rigtigt mørkt og mens jeg visuelt med de blotte øjne stod og betragtede Mælkevejen som lyste usædvanlig meget op, bemærkede jeg et meget mørkt område midt i Mælkevejen, som jeg aldrig har set før. Heine fortalte, at det var Kulsækken. Der var flere andre mørke områder i Mælkevejen, det var fantastisk, at se så meget kontrast og så mange detaljer i Mælkevejen. Da fuldmørket var indtruffet, målte jeg næsten 22,0 med SQM-L, målingerne var op til 21,95. Det var så mørkt, at der var så mange stjerner synlige med det blotte øje, at det var vanskeligt, at identificere de kendte konstallationer på den nordlige himmel. Orions Bælte var nem at finde, med der var masser af stjerner med, som jeg aldrig har set hjemme fra med det blotte øje - fantastisk! Seeing var også fremragende - man kunne se stjerner helt ned til horisonten. Med det blotte øje, stor stjerne lige i horisontet helt rolige og klare. Når de stor op, var det som om et lille lys pludselig blev tændt. Et nærmere kik i en Celestron Skymaster 15x70 kikkert, afslørede dog en svag flimren og rød/blå flimren, men det var ikke meget. Allerede ganske få grader over horisonten, stod stjernerne knivskarpe og rolige. Det må næsten være som at stå på Månen og betragte nattehimlen?
resten af aftenen gik med rent visuelt observation og en masse hygge/nørde snak. Vi observerede medt med 20 mm okkularet i Meade SCT'en. Measuen der var sat op til foto, blev ikke startet op. Heine brugte lidt tid på den, men vi lod det være, og koncentrerede os om det visuelle, da det var blevet for sent og vi var efterhånden godt trætte. Jeg skal nok få revance, næste gang vi kommer til Syd Afrika ;-) Jeg havde dog sat min modificerede Canon 1000 D op på et fotostativ, altså helt fikseret og uden tracking, med et lille 24 mm pancacke objektiv. Det stod og tog hundredevis af 20 sekunders billeder hele aftenen og natten. Jeg gik hen og valgte forskellige motiver indimellem. Jeg nåede også af få kikket i det eneste teleskop jeg havde fået med på turen, den lille IN ED 70 (Holger Bæk Nielsen) teleskop med prisme retvende diagonal og et 28mm plössl okkular. Det blev sat på en Manfrotto alt/az fotostativ - og det fungerede rigtig fint.
Jeg kan umuligt opremse alle de objekter, som vi så på den første aften, men vi var nok rundt på alle "kronhjortene" på den sydlige sommer halvkugle. Det var vildt impornerende, hvor mange detaljer man kunne se i Orion Tågen, Eta Carinae, Tarantula m.v. i 12" SCT'eren. Orion Tågen var også tydelig blå/grøn og havde masser af kontrast.

Den efterfølgende aften, skulle vi have gang i Heines 10" newton på Mesuen og tage nogle billeder. Det blæste temmelig meget, og da vi var ved at stille op, tændte jeg på et tidspunkt for en kraftig hvis lommelygte, for at vi kunne se; vi fik næsten et chock, det lignede nærmest en snestorm, så meget støvede det. Så vi besluttede at skåne teleskoperne og Atik kameraet og satte i stedet min Canon 1000 Da + et Sigma 85 mm ETA f/1.4 objektiv på Mesuen, så kunne det såmænd blæse en orkan uden at det gjorde noget ;-) Det skal lige siges, at støvet er helt tørt og meget fint og let - nærmest pulver agtigt, så det gør inden skade på optikken og udstyr. Det kan med lethed blæses væk igen med en blæsebold.
Vi sad og talte et par timer under himlen, men på et tidspunkt faldt vi begge i søvn i hver vores stol og vi sov i mindst en time indtil Månen begyndte at stå op. Da pakkede vi sammen og gik til køjs.
Det havde været tre fantastiske dage, men også ret udmattende. heine og jeg sov kun tre-fire timer hver nat, vi var de eneste som var ude og observere om natten.
Om dagen, havde vi været på en tre timer hike i kløften langs floden, hvor vi så den smukke natur og hulemalerier fra dengang der var buskmænd på stedet. De skulle være flere tusinde år gammel. Der var tegninger af elefanter og det er flere tusinde år siden, der har levet elefanter der. Vi var to farmilier, som besøgte Daria og Heine; fire voksne og tre børn fra 9 til 13 år. Turen langs floden er ikke farlig men noget fysisk krævende. Man skal være i rimelig god form. Man skal huske en høj faktor solcreme, solhatte og masser af vand. Solen er brutal med mindst 40°C i skyggen og der er næsten ingen skygge at finde. Samme dag roede vi lidt ned af floden til en stor sandstrand, hvor vi badede i floden (og nej - der er ikke krokodiller) Vandet var dejligt køligt, nok 25°-30°, da det blæste lidt, kom man næsten til at fryse lidt, når man gik op af vandet. Vi kikkede lidt efter bavianer, men så ikke nogen. Til gengæld så vi nogle meget store pote aftryk, som højst sandsynligt stammede fra en leopard, en lille mis på op til 125 kg, men som heldigvis er meget menneskesky.
Alt i alt var det en fantastisk oplevelse. Daria og Heine er utrolig gæstfrie, flinke og rummelige. Selvom vi alle sad og spiste i deres lille private hus, tryllede Daria og Heine det mest fantastiske mad frem. Den sidste dag vi var der, bagte Heine pizzaer i en udendørs pizzaovn; de bedste pizzaer vi havde fået i meget lang tid.


Billede
Vi fløj Billund->Amsterdam->Cape Town og modsat hjem. Amsterdam -> Cape Town tager 11 timer, så husk en god bog til flyveturen ;-)
Her er kik på Sahara på vejen derned.


Billede
Ved indgangen til Daria's og Heine's farm. Bjerget bagved hedder "Titty Mountain", gæt selv hvorfor og prøv at Google det, det er et kendt geoglogisk fænomen, som er kendt mange steder.


Billede
Her måtte vores offroader give op, bagagen blev læsset over i Heines Ford Ranger. Rikke og Jonathans BMW X5 klarede med lethed skærene.


Billede
Et hurtigt kik på Venus inden den gik ned, IN ED 70 + 28 mm plössl okkular, håndholdt iPhone.


Billede
Det blev mørkt, rigtig mørkt!!! Næsten 22,0.


Billede
De to opstillinger i læ for solen.


Billede
Et kik fra øverste plateau ned mod det nederste ad den stejle sti. Man kan lige ane monteringerne, pizzaovnen og roof-top-camperen dernede.


Billede
Et kik ind i observatoriet.


Billede
Der skal ikke anvendes særlig meget beton til fundamentet. Grundfjeldet er lige under overfladen.


Billede
Rundvisning i gæstehusene. De bliver utrolig lækre. Her nærmer vi os det ene fra bagsiden, hele forsiden kikker ud over kløften ned mod floden.


Billede
Alle gæstehuse for kæmpe store panorama vinduer ud over kløften.


Billede
Daria og Heine tryller "ørken pizzaer" frem.




Og her er lidt, meget lidt fra de mange data jeg fik indsamlet.


Billede
Den Store Magellanske Sky.



Billede
Eta Carinae i Mælkevejen og roof-top-camperen, som Maja, Jeanette og jeg sov i.
Bemærk stjernerne helt ned i horizonten!!!


Billede
Eta Carinae og Kulsækken i Mælkevejen.


Billede
Eta Carinae og Kulsækken i Mælkevejen, framet lidt anderledes end overfor.


Billede
Måneopgang over bjerget på den anden side af floden.
/Rudi
Brugeravatar
Rudi
Reactions:
Indlæg: 3288
Tilmeldt: 26 nov 2017, 21:43
Geografisk sted: Sydfyn
Kontakt:

Re: Bliss & Stars

Indlæg af Rudi » 16 jan 2020, 19:55

Endnu et indtryk fra turen.

Billede
/Rudi
Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst