Kan man se ic 434 med denne kikkert?

Alt det andet udstyr der ikke passer ind i nogen af de andre fora.
Eller spørgsmål og diskussioner om udstyr generelt, forskelligt udstyr der bruges sammen eller på anden måde ikke passer ind i ovenstående kategorier.
Besvar
Michael Lemmicke
Reactions:
Indlæg: 2
Tilmeldt: 27 jun 2018, 22:22

Kan man se ic 434 med denne kikkert?

Indlæg af Michael Lemmicke » 30 jul 2018, 18:20

Explorer150PDS-EQ5 m goto.

Som sagt kan man se ic434 med øjet gennem denne kikkert eller kræver det kamera?

Mvh. Michael.
Vedhæftede filer
sky-watcher-explorer-200p-eq5-pro-synscan-1790-p.jpg
sky-watcher-explorer-200p-eq5-pro-synscan-1790-p.jpg (26.68 KiB) Vist 698 gange
Brugeravatar
Jens_Jacobsen
Reactions:
Indlæg: 428
Tilmeldt: 10 dec 2017, 12:53
Geografisk sted: Egeskov

Re: Kan man se ic 434 med denne kikkert?

Indlæg af Jens_Jacobsen » 30 jul 2018, 18:53

Med et OIII filter fra et mørkt sted en vinternat, så måske ja.

Men det kræver øvelse!!
mvh
Jens
Brugeravatar
Natteravnen
Reactions:
Indlæg: 70
Tilmeldt: 08 dec 2017, 07:20

Re: Kan man se ic 434 med denne kikkert?

Indlæg af Natteravnen » 30 jul 2018, 21:15

Hvis jeg må rette Jens her.

OIII er ikke noget godt valg, derimod et UHC filter. Men med en sekstommer som den du nævner og under danske forhold, bliver det temmelig svært.
B-33 er jo bedst med et H-Beta filter - ellers kan det lige gå med UHC til IC434.

Ovenstående tager udgangspunkt i visuelt brug . . . med kamera er det jo en helt anden snak . . .

Jens.
T: XT10" / XX14"
O: Hyperion / Televue / Explore Scientific
F: OIII / Sky Glow
Astrojensen
Reactions:
Indlæg: 280
Tilmeldt: 03 dec 2017, 21:05

Re: Kan man se ic 434 med denne kikkert?

Indlæg af Astrojensen » 30 jul 2018, 22:06

Svaret på det spørgsmål er både ja og nej. Hvis man skal være lidt grov (men jeg mener ikke noget ondt med det, eller er ude på at fornærme dig), så kan man udtrykke det sådan, at hvis du har behov for at spørge, om man kan se IC 434 visuelt med denne kikkert, så er svaret nej, det kan du ikke. Underforstået er dermed, at hvis du ikke ved, at det er muligt, så er du med stor sandsynlighed ikke erfaren nok til at gøre det.

Omvendt så ER det faktisk muligt at se IC 434 med en 6", også fra Danmark, men det kræver helt exceptionelt gode forhold og virkelig megen erfaring.

Forresten så er der mange, der siger IC 434, når de i virkeligheden mener Hestehovedtågen, men Hestehovedtågen hedder faktisk B33 (Barnard 33) og er en støvsky, der ses i silhuet mod IC 434. Derfor skal man rent teknisk kunne se BÅDE IC 434 og B33 for at kunne se Hestehovedtågen. Og IC 434 er faktisk en del nemmere at se, end B33. Man kan sige, at IC 434 er større, end de fleste forestiller sig, og B33 er meget mindre, end de forestiller sig. Det bedste filter til at hjælpe med at se IC 434 er et H-beta filter, men et UHC-filter kan bruges. Et O-III filter er uanvendeligt her, idet IC 434 ikke udsender ret meget O-III lys.

Jeg har dog ikke selv set den, men jeg har læst troværdige beretninger fra mange erfarne observatører og trækker her på deres fælles erfaring.


Thomas, Bornholm
outlook
Reactions:
Indlæg: 35
Tilmeldt: 01 jan 2018, 13:36

Re: Kan man se ic 434 med denne kikkert?

Indlæg af outlook » 31 jul 2018, 07:34

Jeg kan tilslutte mig Thomas betragtninger. Nu skriver du også, om det kræver kamera. Med det såkaldte EAA, altså Elektronisk assisteret astronomi (EAA) som er brugen af et digitalt kamera i stedet for et okular ved teleskopet, får du næsten live optagelser af objektet. Afhængig af åbning og f forhold kan det tage fra sekunder til et minut og så ser du objektet på en skærm. Med et Watec +120 lysfølsomt kamera og en 4" Skywatcher f5 refraktor har jeg faktisk set NGC 2024 eller Flammetågen, IC 434 og B 33. Men jeg måtte også vente i ca. 1 minut på resultatet.

Visuelt med et alm. okular er det meget vanskeligt og som Thomas skriver, kræves ideelle betingelser. Med EAA som nogle opfatter som "snyd" kan du altså opnå det samme, hvis du kan vente lidt på resultatet. Med en åbning på 6" og f5 vil du kunne få dem frem på sekunder og det samme gælder med andre "grå plamager" som tåger og galakser og virkelig se formen og strukturen på objekterne. Med andre ord kan du se ting med en lille åbning som der normalt skal en 12" eller større for at kunne se strukturen på. Men det kræver altså lidt elektronisk udstyr.
Astrojensen
Reactions:
Indlæg: 280
Tilmeldt: 03 dec 2017, 21:05

Re: Kan man se ic 434 med denne kikkert?

Indlæg af Astrojensen » 31 jul 2018, 08:20

EAA er ikke snyd, det er bare en anden måde at observere på, ligesom astrofotografering er det.


Thomas, Bornholm
Brugeravatar
Tom A
Reactions:
Indlæg: 56
Tilmeldt: 19 dec 2017, 09:56
Geografisk sted: Midt i IDSC Møn & Nyord
Kontakt:

Re: Kan man se ic 434 med denne kikkert?

Indlæg af Tom A » 31 jul 2018, 08:55

Michael, jeg har set IC 434 og B33 fra Danmark i et teleskop med 180 mm åbning og har læst om troværdige observationer med teleskoper helt ned til 4". At se IC 434 og B33 visuelt i små og mindre teleskoper som vi taler om her, er ikke en triviel opgave, men kræver flere forhold er opfyldt på en gang:
  • Du skal have masser af erfaring i visuelle observationer på grænsen til usynligt, så "teknikken" til at se svagt, ligger på rygraden.
  • Observationsstedet må ikke være lysforurenet. D.v.s at i den retning som IC434 og B33 befinder sig i, må der ikke være nogen lyskupler fra fjerne byer. Jeg observere selv fra Møn og har over 90 km til Rostock i Tyskland med 207.000 indbyggere. Lyskuplen fra Rostock er svag og lavt på himlen, den genere derfor ikke.
  • Luften skal være meget klar og ren for dis o.l.
  • Et H-beta filter er en stor hjælp, men er ikke en afgørerende nødvendighed, hvis de tre forhold ovenfor er opfyldt. Jeg brugte ikke filter ved mine observationer
Der er rigtig mange amatørastronomer som forsøger at se IC434 og B33, men som fejler, selvom at de bruger teleskoper med åbninger fra 12" til 20". Grunden til at de fejler kan tilskrives, at en eller flere af de tre første punkter ikke er opfyldt.

Så for at besvare dit spørgsmål: Ja, du kan sikkert se IC434 og B33 visuelt i det teleskop du linker til, men hvis de tre første punkter ikke er opfyldt, skal du ikke gøre dig nogle forhåbninger om, at se IC 434 og B33 som det første i teleskopet.
Brugeravatar
Jens_Jacobsen
Reactions:
Indlæg: 428
Tilmeldt: 10 dec 2017, 12:53
Geografisk sted: Egeskov

Re: Kan man se ic 434 med denne kikkert?

Indlæg af Jens_Jacobsen » 31 jul 2018, 09:58

Jeg mente H-beta. Farven var da ca rigtig :D

Men det er bestemt ikke et let objekt, og hvis det ikke var for det lille indhak ved en mørk tåge kaldet Hestehovedtågen, så ville vi næppe bruge ret lang tid på denne tåge..

I min mening er der mange meget mere interessante objekter..
mvh
Jens
Astrojensen
Reactions:
Indlæg: 280
Tilmeldt: 03 dec 2017, 21:05

Re: Kan man se ic 434 med denne kikkert?

Indlæg af Astrojensen » 31 jul 2018, 12:05

Jens_Jacobsen skrev:
31 jul 2018, 09:58
I min mening er der mange meget mere interessante objekter..
Enig! Der er SÅ sindsygt mange, klare og detaljerede objekter, som folk totalt overser.

Men nu er Hestehovedtågen jo berømt og et kendt testobjekt, så det er jo den, alle vil se, fordi den er et "kronhjorts-trofæ".


Thomas, Bornholm
Michael Lemmicke
Reactions:
Indlæg: 2
Tilmeldt: 27 jun 2018, 22:22

Re: Kan man se ic 434 med denne kikkert?

Indlæg af Michael Lemmicke » 01 aug 2018, 09:50

Hej alle sammen. 😁. Og mange tusind tak for alle jeres superb fine svar👍. Sætter jeg stor pris på. Det vil jeg tage til efterretning og få prøvet. Tænker jeg må tage på stranden på Rømø en dag hvor vejret er super fint. Der må være goe forhold ifh til lys så skal himlen bare være klar. 😁. Rigtig go dag.

Mvh. Michael 😊
Brugeravatar
Jens_Jacobsen
Reactions:
Indlæg: 428
Tilmeldt: 10 dec 2017, 12:53
Geografisk sted: Egeskov

Re: Kan man se ic 434 med denne kikkert?

Indlæg af Jens_Jacobsen » 01 aug 2018, 10:46

Hej Michael.

Du kan kun se Hestehovedtågen om vinteren, ikke her om sommeren. Du skal nok hen i november for at Orion kommer pænt op.
mvh
Jens
Astrojensen
Reactions:
Indlæg: 280
Tilmeldt: 03 dec 2017, 21:05

Re: Kan man se ic 434 med denne kikkert?

Indlæg af Astrojensen » 01 aug 2018, 11:32

Ja, i hvert fald hvis man ikke vil vente til hen på morgenstunden, for så kan man få Orion op en god højde allerede i oktober.

Men i mellemtiden kan man jo øve sig på andre objekter. Jeg vil foreslå f.eks. spiralarmene og NGC604 i M33, de ydre støvbånd i M31 (ikke det indre, der er let at se, men nr 2 og 3), Pleiadetågen, Rosettetågen, Nordamerikatågen (HELE kontinentformen, ikke kun området omkring "New Mexico" "Texas" og "Californien"), Pelikantågen, og Pickerings Triangel i Slørtågen. Alle disse er LANGT nemmere objekter end Hestehovedtågen, så hvis man ikke kan se alle disse relativt nemt, så kan man skyde en hvid pind efter Hestehovedtågen.


Thomas, Bornholm
Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen og 1 gæst